1. Fangst og fangstmetoder
2. Ræve- og ulvejagt
3. Jagt på kalkuner og agerhøns
4. Andejagt på Fanø med en fuglekøje
5. Snarer og krybskytter
6. Sakse til fangst af ræve, ulve og rovfugle
7. Dyr fanget i sakse er et ynkeligt syn
8. Dyrplageri
9. Fangst af odder med spyd
10. Stryknin og Arsenik
11. En artikel fra Dyrevennen - Råbuk fanget i en rævesaks
Dyrplageri
Fangst i saks er i de fleste tilfælde et ganske modbydeligt dyrplageri, og de allerfleste dyr, som fanges på denne måde, tages ikke, fordi de gør væsenlig skade - dertil er rovdyrenes antal nu alt for ringe herhjemme - men kun, fordi deres skind har en ret høj værdi. Fangst af odder i saks er dog i regelen ikke forbundet med dyrplageri, fordi saksen næsten altid lægges således, at odderen kan springe i vandet med den, og dens vægt holder da odderen nede, så den drukner. Odderen med sine forholdsvis vældige kræfter slider sig nemlig i mange tilfælde løs af saksen, når den ikke kan drukne.
Tidligere fangede man rovfugle i sakse, som var anbragt på pæle, men nu er det efter jagtlovens §29 forbudt. Iøvrigt lægges der, trods forbudet, stadig sakse overalt i landet.
Forskellen mellem sakse og fælder er ikke altid skarp. I de fleste fælder fanges vildtet levende og uden at lemlæstes, men i nogle dræbes dyret, således i den almindelige musefælde, hvor en ståltrådsbøjle slår op og kvæler musen, når den tråd, der holder bøjlen, gnaves over, eller i rottefælder, hvor en spændt fjeder slår op over dyret og dræber det, når en stillepind berøres. De almindeligst anvendte fælder er kassefælder, større eller mindre trækasser, hvis endestykker kan løftes op, så der tilsyneladende er fri passage gennem kassen, men inde i den findes et trædeapparat, en plade, som står i forbindelse med endestykkerne, der falder ned og lukker kassen, når dyret træder på pladen. De anvendes meget ved fasanerier, og vildtet fanges levende i dem.
Ofte ønsker en jagtejer at købe levende vildt for at udsætte det på sit jagtdistrikt, og det må da fanges i fælder andet steds. Større vildt tages i indhegninger, som bliver så snævre mod enden, at dyret ikke kan vende sig. Selv elefanter fanges i sådanne indhegninger, som de drives ind i. Fasaner lokker man ind i et trådbur ved fodring. Da disse fangstredskaber opstilles på jorden, er fangsten næppe altid lovlig.
At beskrive alle de fælder og fangstindretninger, som menneskelig - og umenneskelig - snedighed har udspekuleret, er et utaknemmeligt arbejde.
< Tilbage Til side 9 >