1. Fangst og fangstmetoder
2. Ræve- og ulvejagt
3. Jagt på kalkuner og agerhøns
4. Andejagt på Fanø med en fuglekøje
5. Snarer og krybskytter
6. Sakse til fangst af ræve, ulve og rovfugle
7. Dyr fanget i sakse er et ynkeligt syn
8. Dyrplageri
9. Fangst af odder med spyd
10. Stryknin og Arsenik
11. En artikel fra Dyrevennen - Råbuk fanget i en rævesaks
Fangst og fangstmetoder
En sølvræv, fanget i en saks i Canada. For dyr, hvis liv er afhængig af hurtig flugt eller af fuld udfoldelse af kræfterne til kamp, er fangst ved fælder og de endeløse timer i saksen, inden det overalt forhadte menneske kommer og dræber dem, og udsat for morderiske angreb af skovens talrige blodtørstige dyr, den værste af alle pinsler.
Så længe der har bestået liv, har stærkere skabninger søgt at bemægtige sig svagere, enten for at æde dem eller for at overlade dem til deres afkom. Snart sker det ved lumske baghold, snart ved pludselige overfald. De fleste dyr, som lever af andre, har særlige redskaber til at overvinde, fastholde og dræbe de svagere med, men til at nå ind på livet af dem har de i regelen kun deres styrke, hurtighed eller snedighed at stole på, og kun få indretter særlige fangstapparater. Edderkoppen har sit net, Myreløven sin omvendt kegleformede faldgrube i sandet. Skulle mennesket nøjes med at fange de dyr, som det kan overraske gennem hurtighed og styrke, altså ved at fange dyret med hænderne, kunne hjort og ræv og hare færdes trygt, men den menneskelige opfindsomhed, der har lært så meget af dyrene, har udviklet tanken i dyrenes fangstapparater til en næsten uhyggelig fuldkommenhed og oven i købet på en måde, som stemmer godt med den menneskelige dovenskab. Dyrene må være på færde for at fange deres ofre, og jævnlig er kampen stærk og giver angriberen slemme skrammer, selv edderkoppen må holde vagt ved sit net med en tråd om det ene ben for at mærke, om der er noget i nettet, men mennesket sætter sine fælder og lægger sin gift og går hjem i sin varme seng og afventer resultatet. Naturligvis er der den store forskel, at for edderkoppen og guldsmeden er fangsten et hovederhverv, men for mennesket i de kultiverede lande er den uden betydning for hans økonomiske eksistens. Fangst er for de fleste kun en fornøjelse, som de ikke sætter meget arbejde ind på, og derfor er den her i landet ikke sport, men udryddelse og drab, som burde indskrænkes til fluer og rotter og mus, som dog ikke kan holdes nede på anden måde.
Til side 2 >