1. Fangst og fangstmetoder
2. Ræve- og ulvejagt
3. Jagt på kalkuner og agerhøns
4. Andejagt på Fanø med en fuglekøje
5. Snarer og krybskytter
6. Sakse til fangst af ræve, ulve og rovfugle
7. Dyr fanget i sakse er et ynkeligt syn
8. Dyrplageri
9. Fangst af odder med spyd
10. Stryknin og Arsenik
11. En artikel fra Dyrevennen - Råbuk fanget i en rævesaks
Stryknin og Arsenik
Sakse og fælder er lumske bagholdsapparater, men gift er værre. Her i landet anvendes egentlig kun stryknin og fosfor, det sidste er navlig til krager. Til mus og rotter bruges arsenik og meget andet. Men uanset hvilken slags gift, der nu benyttes, så udlægges den altid i lokkemad.
Stryknin er et Alkaloid, som findes i frøene af et ostindisk lille træ, Strychnos Nux véomica. En mængde på 4 gram dræber næsten øjeblikkeligt vort største rovdyr, ræven. Det udlægges i småfugle.
I den seneste tid tilrådes udlægning i margarine, fordi det smelter i rovdyrets mund og derfor må sluges straks, mens spurvene ofte bæres langt bort, før de ædes. Andet vildt taget utvivlsomt også margarinen, råvildt æder i alt fald gerne smør og vegetabilsk margarine. Hvis et dyr får et tilstrækkeligt kvantum stryknin i sig, dør det hurtigt af stivkrampe, men er mængden for lille, volder giften dyrene voldsomme smerter. Der er nogen uenighed, om man skal anvende det tungtopløselige basiske stryknin eller det lettere opløselige salpetersure salt. Sidstnævnte virker utvivlsomt hurtigt.
Til udryddelse eller indskrænkning af mus i skovene anvendes strykninforgiftet hvede.
Fosforgift for krager udlægges i kødfars, ådsler etc., og kragerne falder landet over i tusindtal for denne gift. Som regel fodrer man kragerne i nogen tid og vænner dem til at komme på stedet, før giften udlægges, men så kan man også, navnlig i træktiden, dræbe en masse. En enkelt skytte har flere gange taget over 500 på en formiddag. Kragen er nu så stærkt indskrænket som ynglefugl her hjemme, at den snart bør skånes noget udenfor strejf- og træktiden.
Rovvildtet færdes især om natten, og fangst af rovdyr, såvel i sakse og fælder som på gift, foregår mest om natten. Men jagtlovens §26 siger: "Al jagt er forbudt fra en time efter solens nedgang til en time før dens opgang", og såfremt fangst af vildt falder ind under begrebet jagt, er altså fangst om natten forbudt. Hvis jagt kan defineres som den handling, hvorved man søger at tilegne sig vildt, så er fangst også jagt, da man jo netop derigennem søger at bemægtige sig vildtet. Ved udlægning af musegift ønsker man kun at dræbe, ikke at bemægtige sig musene, så det er ikke jagt. Bestemmelserne om fangst og udlægning af gift findes i jagtlovens kapitel V, hvis første paragraf forbyder natjagt kategorisk: Al jagt osv. Imidlertid har administrationen udtalt sig for, at fangst om natten er tilladt, men spørgsmålet er, såvidt vides, ikke afgjort ved domstolene. Da de fleste fangstmetoder er lige så utiltalende som giftlægningen, ville det kun være ønskeligt, om fangst om natten måtte blive forbudt, så vildtets nattefred kunne blive fuldstændig.
< Tilbage Til side 11 >