FDM USA motorcykelrejser - en skuffende oplevelse

Efter at have været i USA tre gange på motorcykelferie med et lille selskab, var fjerde gang med FDM, da de havde opkøbt/overtaget samtlige små danske selskaber med motorcykelrejser til USA. Nu har monopolet vist sine uheldige egenskaber, og denne fjerde tur til USA skulle blive en skygge af de forrige oplevelser.

Efter hjemkomsten (marts 2024), skrev jeg en henvendelse til FDM, hvor jeg gav mit syn på deres måde at arrangere en motorcykelferie på
Jeg fik ikke noget svar på min henvendelse, og da jeg efterspurgte en reaktion på min henvendelse, fik jeg dette vage svar: "Vi har ikke kunne svare tilbage p.g.a ferie og sygdom". Svaret har jeg stadig ikke fået (maj 2024), og derfor har jeg valgt at ligge min henvendelse til offentlig læsning via denne hjemmeside. (*= Tilføjet tekst.)

Min henvendelse er som følger:

 
Ang. rejse med FDM Rejser Florida rundt plus Daytona Bike Week.

Jeg er i sidste uge kommet hjem fra ovennævnte rejse og vil hermed gøre opmærksom på min oplevelse af turen.

Egentlig havde vi bestilt rejsen gennem Viking Tours, men måtte erfare via et opslag på Facebook to måneder før afrejse, at firmaet var overgået til jer.

På et tidspunkt bliver vi kontaktet af en af jeres medarbejdere, der telefonisk forklarer omstændighederne.
Nu er det helt andre betingelser, end dem, vi oprindeligt havde.
F.eks. Hvis vi vil være sikker på at rejsen starter fra Billund, vil det koste et tillæg på kr. 500 ??
Jeg siger, at de betingelser, vi har købt rejsen under vel så følger med over til jer?
Vi får så at vide, at det ikke kan lade sig gøre, men vi selvfølgelig kan aflyse vores tur. Skuffelsen er stor, og jeg beder om så at få jeres ”tilbud” på skrift, hvorefter jeres medarbejder svarer, at det kan han ikke se nogen grund til, da jeg jo lige har fået det at vide telefonisk?
Det er jo en rejse som man har sparet op og set frem til i lang tid, så det må da være naturligt at få det på skrift? Hvilket jeg så fik …..
Den oprindelig pris på vores rejse, som vi havde købt ved Viking Tours,
var nu steget med 5-6000 kr.
Begrundelsen var bla. et dyrt ophold i Miami, som viste sig at være et lufthavnshotel?

(Hvorfor sagde vi så ikke bare nej tak til rejsen? Når man har planlagt sin ferie et lille år i forvejen, og glædet sig så ...)


Vi ankommer til Orlando og ferien/oplevelsen er i gang.
Jeg skal lige indskyde, at jeg tre gange før har været på motorcykelrejse forskellige steder i USA med et andet selskab.

Vi ankommer til det første hotel, som vi i alt skal bo på i fire døgn. Her får vi at vide, at vi selv skal betale for vores morgenmad? En udgift for os på i alt $96. Det har vi aldrig oplevet før. Desuden er hotellet placeret ved en motorvej, som så mange andre hoteller på rejsen, langt fra det USA som man gerne vil opleve efter endt køredag.

Da vi skal afhente vores motorcykler ved Eagle Rider, får vi indskudt, lige som vi skal til at reservere et beløb på vores kreditkort, at det vil være en god idé at tilkøbe en forsikring.
Her er der ikke tid til overvejelser, så forsikringen (VIP) bliver tilkøbt $119.
Jeg har senere set på jeres hjemmeside, at der i forvejen er en VIP forsikring tilknyttet - som jeg læser det - men indrømmet, det står meget tvetydigt: alt-om-motorcykelleje-i-usa-og-canada
Vi har aldrig før skulle tilkøbe en forsikring.

Med hensyn til antal af motorcykler.
I skriver, at der minimum skal være tilmeldt 14 motorcykler til rejsen, ellers forbeholder i jer ret til at aflyse turen. - Hvordan skal man kunne vide om den ferie, man har reserveret lang tid i forvejen på sin arbejdsplads bliver til noget. Jeg mener … vi som kunder får jo ikke at vide, hvordan det forholder sig mht. tilmelding? (Andre selskaber har sat et maksimum på 14 motorcykler for ikke at det skal gå ud over køreoplevelsen, hvilket det så gjorde her).

Nå, men der var 21 motorcykler plus et pænt større antal personer på turen.
Resultat: Langsom kørsel / opfølgning og ventetid, hvilket resulterer i at man er sent fremme på hotellet.
Men som før nævnt, hotellerne ligger langt fra det USA som man gerne vil opleve.
(udenfor Miami tog det to og en halv time at tilbagelægge 60 km) :0(

Jeres hjemmeside beskriver malerisk turen dag for dag. Virkeligheden er ikke til at genkende. F.eks. Da vi skal til de ”fine strande” i Miami bliver vi placeret på et lufthavns hotel en halv times kørsel fra stranden. Vi kan selv finde dertil via UBER, og på egen regning, får vi at vide. Nej tak. - det meste af dagen var ovre (for mange motorcykler), da vi ankom til hotellet. Jeg føler, at jeres rejsebeskrivelse på hjemmesiden er tæt på vildledning i forhold til virkeligheden.
FDM's hjemmeside viser fantastiske billeder med god stemning og gerne ved aftenstide. Man for det indtryk, at man bor i nærheden af de forskellige seværdigheder, hvilket ingenlunde var tilfældet.

Entré (Everglades og Kennedy Space Center) var heller ikke indkluderet i rejsen.
Pris $250. Udflugter har været indkluderet, som en selvfølge, på vores tidligere rejser til USA.

Mht. udgifter undervejs på turen, deler jeg en stor undren samme med andre gæster.
Jeg har gennem mange år kørt motorcykel mange forskellige steder og med mange forskellige mennesker. Jeg har delt mine synspunkter/oplevelser ang. denne tur med andre af mine tidligere rejsekammerater, for at de ikke skal opleve den samme skuffelse som min frue og jeg har været udsat for.
Kort sagt: vi har været langt bedre vant.

Men som man siger: Forventningens glæde er altid den største.

Ps.
Skal til sidst sige, at guiden og følgebilen gjorde et godt stykke arbejde til trods for de vanskelige betingelser.

/John Martin Jørgensen.
7400 Herning.