1. Fabeldyr
2. Kirkelammet Helhesten og Pegasus
3. Helvedhunden Varulven og Fugl Phønix
4. Natravnen Rokfuglen og Gammen
5. Lindormen - St. Jørgen og dragen
6. Midgårdsormen og Basilisken
7. Kentaurerne og Sfinksen
8. Havfruer og Mareridt
Havfruer og Mareridt
Billedet viser en ung pige i en ejendommelig drømmetilstand, som kaldes mareridt. Man har da den følelse, at et eller andet væsen trykker en stærkt, uden at man kan befri sig. Årsagen er som regel fordøjelsesbesvær. Overtroen tilskrev denne følelse en ond, dyrisk ånd, en Mare, der glædede sig over således at pine menneskene. (Efter maleri af D.C. Blunck).
På Trakiens kyst herskede den blinde Phineus, som havde pådraget sig Solgudens vrede. Derfor hjemsøgtes han af Harpyierne, der var halvt fugle og halvt kvinder. Hver gang, han ville spise, styrtede disse fugle sig over maden og spiste alt det de kunne, men hvad de levnede, besudlede de, så kongen var ved at dø af sult, da Argonavterne endelig frelste ham ved at fordrive fuglene.
Også her i Norden dannede man sig forestillinger om dobbeltvæsener, hvoraf de mest kendte vel nok er dem, der har bolig i havet.
I en gammelnordisk saga fortælles om en Havmand, som fangedes og forkyndte spådomme, før han igen blev sat i havet. Den samme fortælling lyder endnu som et eventyr på Island, og der beskrives han som en Sødværg med stort hoved og lange hænder, men fra bæltestedet nedad ligner han en sæl. Ellers hører vi ikke meget til sådanne mandlige dobbeltvæsener, for de Havmænd, der omtales i folkeviserne, må tænkes som helt menneskelignende. Derimod var forestillingen om Havfruer som væsener med "sølvskællet hale" i stedet for ben almindelig langt op i tiden.
Forbindelsen af menneskelig krop og dyrehoved møder os især i den egyptiske gudeverden.
Men også i de græske sagn finder vi en lignende sammenligning. Mest kendt er Minotaurus, som har tyrehoved på menneskekrop, og hvem Athenerne hvert niende år måtte ofre syv ynglinger og syv jomfruer. Han var indespærret i labyrinten, en underjordisk bygning med så mange vildsomme gange, at ingen, som først var kommet ind, kunne finde ud igen. Det lykkedes dog den græske kongesøn Theseus ikke blot at dræbe uhyret, men også ved hjælp af af det trådnøgle, kongedatteren Ariadne havde givet ham, at finde ud igen.
I middelalderlige romaner og rejsebeskrivelser ser vi endelig billeder af mærkelige væsener, blandt andet i fortællinger, som er digtet om Alexander den Stores tog til Indien. Ja, så sent som i 1690 finder vi et billede af en "Menneskeæder", der blev forevist for penge. Den siges at være 7½ alen høj og ligner, hvad hoved og overkrop angår, en kamel, mens underkroppen og benene er som et menneskes.
(Forfatter: Ukendt)< Tilbage