Guld og papir

Kategori: Forretningslivet. Udgivet 1924. Side 1 af 6.
Det er ikke mere end godt et år siden, man hørte det drønende ekko fra den tyske seddelpresse, der dag og nat spydede milliarder af marksedler ud over Tyskland, hvor man bogstaveligt vadede i penge samtidig med at man levede i den usleste fattigdom. Teknikken fejrede strålende triumfer - og kom dog bagefter i det svimlende hurtige, men alligevel håbløse kapløb mellem mængden af sedler og faldet i dets værdi. Når det en dag var nok med at trykke millioner blot for at

Graf over en gros priser. En gros priserne. Denne tegning viser svingningerne i en gros priserne måned for måned siden kulminationen i 1920, idet der ud ad den vandrette linie er afsat de enkelte måneder og op ad den lodrette prisniveauets højde. Man vil her ganske tydeligt kunne følge det store prisfald i 1921 og 22 og den derpå følgende stigning.

Graf over guld værdi. Fremstilling af svingningerne i "Papir-Kronens" guldværdi. De brune højder angiver ved hjælp af tallene til venstre, måned for måned fra 1. januar 1920 til 31.december 1923, hvor mange "Guld-Ører" en "Papir-Krone" har været værd i gennemsnit i den pågældende måned. Ved sammenligning med fremstillingen til højre bemærker man hvorledes en høj værdi af "Papir-Kronen" svarer svarer til lave priser og omvendt. Når prisniveauet er lavt d.v.s. når man kan købe meget for kronen, er dens guldværdi stor - og omvendt.

udbetale een arbejders ugeløn, skulle der næste dag milliarder til. Hvis en mand ud fra et ganske forældet sparsommeligheds- begreb var så naiv at lægge lidt af sin løn til side fra en måned til den næste, kunne han, når denne kom, bruge sedlerne til fidibusser (optændingspapir), for mere var de ikke værd. - Milliadær, billionær og alligevel på sulte- dødens rand. - Pengesedler der lød på summer, som knap kan rummes i den menneskelige hjerne, og som alligevel ikke engang var det papir værd det var trykt på. Man kunne blive ved med at nævne eksempler, der for ti år siden ville have lydt som gal mands tale, men som nu forstås som bitter sandhed. Rusland, Østrig og Tyskland - fordum mægtige og rige stater - har været scene for dette foragelige skuespil, og en række andre lande har efter fattig evne fulgt med. Og hvad er set så der egentlig sket? Hvad er det, der bevirker, for at tage det mest nærliggende eksempel, at en en dansk tikroneseddel en dag pludselig kun er seks kroner værd i almindelig handel og vandel? Sedlen ser ud, som den altid har gjort. Den er af det samme svære papir med det samme fornemme udstyr, og der står stadig på den: "Veksles på anfordring med guldmønt". Det sidste er ganske vist ikke overensstemmende med den strenge sandhed, og der kunne for den sags skyld ligeså gerne stå: "Omrystes før brugen", som professor Birck engang foreslog. Men det er alligevel ikke i den manglende guldinløselighed, man finder årsagen til pengenes forringede værdi, og dert fremgår også, af en nøjere undersøgelse af papirpengenes natur.
Til side 2 >