1. Fra arbejder til astronom - Bruno H. Bürgel
2. En måneformørkelse
3. Læsning om himmelfænomenerne
4. Hastighedernes parallelogram
5. Iagttagelser med hjemmelavede instrumenter
6. Astronomien og dennes praktiske udøvelse
7. Naturvidenskabelige og filosofiske forelæsninger
Astronomien og dennes praktiske udøvelse
Fra en tåge som denne i "Jagthundene" en gaståge, der hører til vort mælkevejssystem, en vordende stjerne eller måske en hel verden som den stjerneverden, hvortil vi selv hører? - Den tidligere bogtrykkersvend har bragt det så vidt, at han kan tale med, selv om disse de største gåder i verdensrummet.
Han blev omtrent fem år i sin stilling på observatoriet og lærte her selvfølgelig lige så meget i løbet af det første år, som han havde lært i de foregående fem. Han havde lejlighed til at uddanne sig videre i naturvidenskaberne og særlig i astronomien og dennes praktiske udøvelse. Det var ikke altid let, da arbejdet om natten på et observatorium i høj grad er anstrengende, især i de lange, kolde vintermåneder. Bürgel indså allerede nu, at det er helt forkerte forestillinger, man har i arbejderkredse om åndeligt arbejde, og at åndsarbejderen ofte er dårligere økonomisk stillet end kropsarbejderen.
Efterhånden begynder Bürgel at se sit mål: som tidligere arbejder at tale til arbejderne om kundskab og kundskabsglæde. De ydre forhold tvang ham også ind på denne bane, idet han ikke kunne vedblive at leve af den yderst beskedne løn han fik, og så ikke nogen mulighed for forfremmelse. Han var jo autodidakten, den der havde lært sig selv alt uden fremmed hjælp, og manglede alt, hvad der hed højere skolegang, eksaminer, universitetsstudium osv.
"Videnskaben kan sammenlignes med en stor ild, der stadig må holdes vedlige i et land, hvor fyrtøj er ukendt. Nogle har der den bestilling at kaste nyt brænde på bålet, mens andre må bringe den hellige ild ud til folk, ud til landsbyer og hytter". Således siger Gustav Freytag. Bürgel valgte at tage del i den sidste bestilling, og dertil mente han, at han havde både ret og pligt. Han havde jo givet sig af med astronomi, siden han var dreng, og år igennem havde han taget del i det praktiske arbejde på et observatorium. Dertil kom, at det havde kostet ham uendelig megen anstrengelse at tilegne sig de fornødne kundskaber, og at han kendte sine arbejdsklædte landsmænds sjæle som næppe nogen anden populærvidenskabelig forfatter og vidste hvor langt de formåede at følge ham, og hvorledes tingene skulle afpasses efter deres opfattelsesevne. Han havde selv lidt under afhandlinger, der skulle gå for populære og vel også var forståelige nok for bolig dannede mennesker fra et andet videnskabsområde, men aldeles ikke for en folkets mand, der kommer træt hjem fra sit arbejde og vil tage en bog i hånden for at lære noget. Bürgel havde tilegnet sig sin viden overodentlig møjsommeligt og mente derfor, at han måtte have muligheder for at kunne gengive den på en letfattelig måde.
Hans afhandlinger blev så søgte af aviser og tidsskrifter, at han i løbet af atten år skrev seks hundrede sådanne til tyske, engelske, amerikanske og russiske blade. Alene "Berliner Morgenpost" bragte langt over hundrede, og da dette blad udkommer i et kæmpeoplag på fire hundrede tusinde eksemplarer, fik han en stor læsekreds. Hans hovedværk er "Aus fernen Welten" (Fra fjerne Verdener), der er udkommet i mægtige oplag og oversat på engelsk. Det er en populær astronomi, der gav Ernst Häckel anledning til at kalde Bürgel "den tænkende astronom".
< Tilbage Til side 7 >