1. Alexander Foss - F.L. Smidth
2. Frederik Læssøe Smidth
3. Ledelsen i F.L. Smidth
4. F.L. Smidths cementfabrikker
5. Materialer og forundersøgelser
6. Bestyrelsesposterne for Alexander Foss
7. Samfundets udvikling
Ledelsen i F.L. Smidth
Margrethevej 6 på Frederiksberg ved København, hvor F.L. Smidth i 1882 grunlagde sit firma i et værelse i den gamle Fru Smidths lejlighed, som hun havde overladt sin søn til dette brug.
Han var kort sagt en mand, som havde alle betingelser for at stå på egne ben. Sin første uddannelse havde han fået på en maskinfabrik i Randers, i København havde han først arbejdet som svend, havde derefter på polyteknisk læreanstalt i et års tid taget nogen undervisning i tekniske fag samt maskintegning og maskinkonstruktion, hvorefter han var draget ud i verden for at lære videre. Han opholdt sig i Tyskland i halvandet år og fik ved sin hjemkomst ansættelse som konstruktør ved et stort københavnsk firma , der navnlig beskæftigede sig med fremstilling af møllerimaskiner. Men han havde altid syslet med tanken om et selvstændigt ingeniørforetagende, et "teknisk bureau", og da lejligheden tilbød sig, opsagde han sin stilling og grundede 2. januar 1882 sit eget firma. Begyndelsen var primitiv nok, firmaets kontor et værelse på Margrethevej i moderens lejlighed og han selv hele personalet. Men der kom snart gang i det, ved rejser knyttede Smidth mange udenlandske forbindelser, og det manglede ikke på arbejde, selv om det var noget spredt, og allerede det andet år måtte han søge medhjælp. I 1883 trådte maskiningeniør Poul Larsen ind i firmaet, og da i 1885 Alexander Foss kom til, var de tre mænd knyttet sammen, som ikke alene skulle nå et så forbavsende resultat for deres eget vedkommende, men også mere end måske nogen anden dansk virksomhed skulle bidrage til at udbrede Danmarks navn og danske ingeniørers renommé over den ganske verden. Firmaet kom til at hedde F.L. Smidth & Co., i hvilket navn ved en pudsig tilfældighed alle tre chefers navne var repræsenteret: F(oss) L(arsen) Smidth, et navnespil, som forøvrigt gav anledning til, at firmaets telegramadresse blev "Folasmidth".
Hvor ypperligt firmaets tre ledere end passede sammen, og hvor udmærket de end supplerede hinanden, var resultatet dog naturlighvis straks givet. Der måtte handles med den største forsigtighed, og den yderste økonomi var påkrævet. Når Alexander Foss i de første år rejste i Sverige for at slutte forbindelser og få teglværks- og andre entrepriser overdraget til firmaet, var det et ret anstrengende arbejde, hvad der bla. fremgår af et brev fra Smidth til Foss, hvori han skriver: "De må skam ikke gå og sulte fra om morgenen klokken 10 og til om aftenen. På den måde har jeg fået en dårlig mave. Køb nogle gode kiks og hav altid noget i lommen". At de heller ikke sparede sig på Margrethevej, viser et andet brev, hvori Smidth skriver: "Jeg arbejder i almindelighed fra kl. 6½ morgen til 10 aften, og mere kan jeg". Men det gik, fordi det skulle gå, og fordi alle kræfter var sat ind. Da man var nået til 1888, udstillingsåret, og firmaet hjembragte en "første klasses medalje for en samling fortrinlige teglværksmaskiner", kunne det notere en smuk sejr. Nu var de indledende arbejder til den senere industrielle udvikling i virkeligheden fuldført. Indtil nu havde man koncentreret sig om den rent ingeniørmæssige udvikling, pionerarbejdet var tilendebragt, og F.L. Smidth kunne optage den selvstændige industrielle virksomhed, hvorpå udviklingen i de følgende år baseredes.
< Tilbage Til side 4 >