1. Svagtbegavede børn
2. Udregning af intelligenskvotienter
3. Opgaver og besvarelser
4. Vilje og temperament
5. Svagtbegavede børns interesser
6. Begavelse og færdigheder
7. Straf og belønning
8. Åndssvageanstalter og Værneskoler
9. Sickingers Mannheimersystem
Sickingers Mannheimersystem
Havnebyen med dens små huse og haver, omgivet af grønne marker med en mængde brogede blomster, står sikkert som et fjernt ideal i mange af børnenes sind.
De første klasser for svagtbegavede fremstod i Tyskland. Allerede i 1859 oprettedes en sådan klasse i Halle, i 1874 i Gera, og siden hen i flere tyske byer. Det var dog først, efter at Sickinger havde udarbejdet sit efterhånden bekendte Mannheimersystem, at sagen tog fart. Det centrale i Sickingers system er, at han fordrer en deling i klasser efter intelligensen. Og af de forskellige klassesystemer, han forlangte, er de såkaldte 'Hilfsklassen' dem, der har fået størst betydning. Der var dog i Tyskland allerede i 1912 1670 sådanne klasser med 34.300 børn.
Overalt i Europa og Amerika findes der nu sådanne klasse- og skoleformer.
Skønt de svagtbegavede altså længe har været skilt ud fra de normale, ved man ikke med sikkerhed, hvordan deres senere skæbne former sig. Så meget er der vel næppe tvivl om, at de har svært ved at klare sig i kampen for tilværelsen, og at mange af dem får en meget trist skæbne og bliver årsag til megen elendighed. Et bevis for, at de svagtbegavede har svært ved at klare sig som voksne, er, at der, hvor der findes skoler for svagtbegavede, som regel også findes foreninger, der har det formål at tage sig af de udgåede elever. I England er der en 'after-care Committee', og hos os er der 'Værneforeningen for svagtbegavet Ungdom'. Formanden for den danske forening er en politiembedsmand, som er kommet ind på denne virksomhed gennem sit arbejde i sædelighedspolitiet. Det var ham påfaldende, at så mange af de unge piger, hvis sager han kom til at beskæftige sig med, var åndelig defekte.
Da foreningen så at sige ad denne vej er kommet ind på sit arbejde, har den indtil nu for største delen taget sig af piger, og det arbejde, der er gjort for drenge udgået fra værneskolen, er endnu meget ringe. Men forhåbentlig vil dette arbejde snart for alvor blive taget op, således at der kan blive gjort noget for de unge svagtbegavede drenge, der højst umodne og skrøbelige træder ud af skolen i fjortensårsalderen. De må i nogen tid (måske længe) værnes, så at de kan undgå fængslerne og undgå at komme til at føre et ørkeløst dagdriverliv, hvor det, at de intet nyttigt arbejde udfører, er den mindste ulempe. Så mange som muligt må hjælpes til at udføre et nyttigt arbejde, og dem, der ikke kan dette, må man give menneskelige kår at leve under, således at de selv er beskyttet i en voldsom verden, og således at samfundet er beskyttet mod dem.
(Forfatter: Sofie Rifbjerg)< Tilbage