Straf og belønning

Titel: Svagtbegavede børn. Kategori: Fremgang 1926. Side 7 af 9 < Tilbage

Et barns opfattelse. Biler, flyvemaskiner og luftskibe er også yndede tegneemner. At døgnets begivenheder har indflydelse på børnenes sind, ser man, også at deres begreber er forvirrede.

I skoler, hvor dette frygtsystem eller straf-belønningssystem gennemføres, begrundes det med, at det er det system, der virker lettest, men fremfor alt dermed, at det er den bedste forberedelse for børnene til deres senere liv som voksne. 'Når de kommer ud i livet', hedder det, 'skal de lyde, og har de ikke lært det som børn, lærer de det aldrig'. Men det er dog bedre at kunne handle selvstændigt end at kunne lyde, og de svagtbegavede er alt for ofte optrådt som lydige redskaber i de stærkeres hænder i højst tvivlsomme foretagender.

Ved at fjerne frygten så meget, som det er muligt i de svagtbegavedes børns verden, giver man dem for det første en friskere og gladere barndom, og derved giver man dem tillige bedre muligheder for at bevare deres nervesystem sundt eller måske til at få lægedom for et sygt, og endelig giver man dem muligheden for på en naturlig måde at udvikle deres viljes- og handlingsliv, hvad disse også på dette område stærkt fordelte menneskebørn kan trænge meget til.

Ligesom med hensyn til intellektuel begavelse er der på viljes- handlingslivets område stor forskel på de enkelte svagtbegavede børn. I deres lege er de højst forskellige, både mht. iver og udholdenhed. Nogle laver et voldsomt postyr og er snart færdige med legen. Andre leger støt den samme leg time efter time. Også det enkelte barn svinger stærkt fra uge til uge, ja undertiden fra dag til dag.

I deres forhold til de arbejder og pligter, som skolen pålægger dem, er de naturligvis også meget forskellige. En styrter af sted om morgenen og kommer segnefærdig i rette tid inden for skoleporten. En anden tager det mere med ro. Når han skolen i rette tid, er det godt. Når han det ikke, bliver han simpelthen udenfor og løber på gaden, til han formoder, skoletiden er forbi. Eller han kommer slentrende ½ times tid, efter at skolen er begyndt. Så håber han, at de strenge guder på trappen er forsvundet, og han kan slippe ubemærket i havn i sin klasse. For nogle falder det naturligt og ganske behageligt dag efter dag at udføre det tilmålte pligtarbejde, og de har måske endog et stort overskud af kraft til frivilligt arbejde, mens det for andre er en sand lidelse at udføre noget som helst arbejde, og da i særdeleshed noget pligtarbejde (når der altså ikke ligger straf bagved. I de fleste tilfælde er frygten for straf stærkere end ulysten til arbejde). Hver eneste dag volder det dem store anstrengelser at få deres arbejde til side, og er der en nogenlunde hæderlig udvej til at slippe udenom, griber de den straks.

I straf- og belønningssytemet må midlerne jo skærpes over for sådanne arbejdsskyende individer. Og de vil rimeligvis efter endt skolegang henfalde til den af dem ønskede lediggang.

< Tilbage Til side 8 >