1. Louis Pasteur
2. Sygdom hos silkelarven
3. Sovesyge og hundegalskab
4. Pasteur-Instituttet i Paris
Billedserie fra Pasteur-Instituttets arbejde
Sovesyge og hundegalskab
Pasteurs grav på Pasteur-Instituttet.
Silkeormene har imidlertid på nogle af deres fødder små, spidse hager, der endog er i stand til at frembringe sår i meget tynd hud, og larverne har ofte meget tynd hud på ryggen. Dersom nu en silkeorm kom fra et sted, hvor der lå smitstof fra en af de døde larver, og krøb hen over ryggen på en af de raske, blev smitten ved føddernes hager overført på denne.
Silkeormene var også udsat for en anden sygdom, hvis ofre ikke blev sortprikkede, men sløve, den kaldtes sovesyge, og mod den var der èt middel, nemlig den mest gennemførte renlighed. Men her kneb det en del!. Det var også svært for Pasteur at formå folkene til at ødelægge æg af syge sommerfugle. Hver enkelt mente jo i sit stille sind, at han dog forstod sig bedre på silkeorme end Pasteur, og at det umuligt kunne være nødvendigt med al den renlighed, som han krævede.
Han forlangte, at alle silkesommerfugle skulle anbringes parvis i små tyls poser, og deri måtte de blive, indtil hunnen havde lagt æg. Derpå blev både hannen og hunnen undersøgt, for at man kunne sikre sig, at de var helt raske. Dersom det var tilfældet, brugte man æggene til udklækning, i modsat fald skulle alle æggene uden skånsel tilintegøres.
Den dag Pasteur fandt midler til bekæmpelse af sygdommene, indvandt han mange hundrede millioner for sit land. Dernæst fulgte hans opdagelser af hønsekoleraens og miltbrandens virus, og endelig - i 1885 - metoden til at helbrede hundegalskaben. Som direkte følge af denne sidste opdagelse grundlagdes Pasteur-Instituttet den 14. november 1888.
< Tilbage Til side 4 >