Arbejdet efter studietiden

Titel: Eksaminer ved universitetet. Kategori: Fremgang 1925. Side 9 af 9 < Tilbage

Afslutningsfesten. Hvert år fejrer de nybagte studenter deres veloverståede eksamen med en køretur i blomstersmykkede vogne gennem byen. Her ses studinerne, der efter en munter tur gennem Strøget nu runder "Hesten" - Christian V's rytterstatue - på Kongens Nytorv.

I hvert fald til forprøven, der tager halvdelen af studietiden, falder den største del af arbejdet i studieværelset. Her løses de indviklede matematiske opgaver, og her åbenbares for studenten tallenes vidunderlige klarhed og sammenhæng, og alligevel er han i kontakt med tiden, når han stilles over for en Einsteins eller Bohrs revolutionerende teorier eller ser videnskaben afspejle sig i de mægtige tekniske fremskridt på alle områder, som vor tid er så rig på.

Men når studietiden er til ende, så melder realiteterne sig. Spørgsmålet om det materielle udbytte af studierne. For de flestes vedkommende er de ikke synderligt store og strålende. For den unge cand. mag. er skolevejen den rette vej, om han da har lyst og tilstrækkelige pædagogiske evner til at påtage sig en lærergerning, men selv i så henseende er det ikke guld og grønne skove, der vinker. Adjunker, lektorer og rektorer ved statsskolerne begynder med henholdsvis 3480, 5400 og 7800 Kr. om året, stigende til 5640, 7200 og 9000 Kr. For matematikeren er der mulighed for at blive ansat som Aktuar (beregner) i et forsikringsselskab. Nogle kan være så heldige at få ansættelse på en eller anden videnskabelig anstalt, men endnu færre kan leve af rent videnskabeligt arbejde eller gøre sig håb om en lærepost på universitetet.

Om særlige indtægter under studiet kan der næppe være tale, bortset fra lidt privat undervisning.

(Forfatter: Ikke oplyst)
< Tilbage