1. Eksaminer ved universitetet
2. Det Teologiske Fakultet
3. Det Rets og Statsvidenskabelige Fakultet
4. Den juridiske embedseksamen
5. Det Lægevidenskabelige Fakultet
6. Den medicinske student
7. Det Filosofiske Fakultet
8. Det Matematisk-Naturvidenskabelige Fakultet
9. Arbejdet efter studietiden
Eksaminer ved universitetet
Russere samlet på universitetets trappe efter Immatrikulationsfesten, ved hvilken universitetets rektor har budt de nye Minervabørn velkommen og har modtaget russernes håndtryk som pant på, at de vil overholde de akademiske love. Universitetsbygningen er opført af Malling i 1836.
Den år for år på alle områder hårdere konkurrence har som sin naturlige følge haft et stadigt stigende krav til special- uddannelse. På alle områder vokser fordringerne til den ungdom, der skal tage kampen for tilværelsen op, både til den fysiske og åndelige uddannelse. I de sidste halvtreds år er danmarks folketal steget til omkring det dobbelte, men samtidig er den ungdom, der har taget studentereksamen blevet seks gange så talrig, og en tilsvarende stigning vil kunne spores på andre af åndslivets felter. Nogen tilbagegang synes det ikke at være udsigt til, siden end ikke den omstændighed, at kravene til eksaminerne er betydeligt skærpet i årenes løb, har kunnet forhindre stigningen i antallet af dem, der søger en højere uddannelse.
Det kan da have interesse at undersøge, hvilke vilkårene er for en sådan fortsat uddannelse, hvad den kræver af den ungdom, der ønsker den, både hvad angår dens egen personlige indsats af flid og lyst til faget og den rent pekuniære, som er nødvendig for at føre den igennem, og hvad den giver til gengæld for det, der ofres af kræfter og penge. I al almindelighed kan siges, at gennemførelsen af et studium udover skolen er dyrt, endog meget dyrt. Forældre, der sender deres ungdom til København for at gennemgå en uddannelse ved en af de højere læreanstalter, må være på det rene med, at som forholdene i øjeblikket ligger, slipper de ikke under en udgift på omkring 3000 Kr. om året, og drejer det sig som ved universitetsstudierne om en studietid på gennemgående 6-7 år, er det en ikke ringe kapital, der må regnes med. Med nogen nævneværdig indtægt under selve studietiden vil det være klogest ikke at regne. Af alle uddannelser er universitetsuddannelsen den længste og som følge deraf den kostbareste, men nær op ad den kommer uddannelsen ved Polyteknisk Læreanstalt og derefter de øvrige som Veterinær og Landbohøjskolen, Teknologisk Institut m. fl., for hvis vilkår i retning af uddannelse for udsigter der vil blive redegjort nedenfor.
Københavns Universitet
Københavns Universitet er en gammel instution, grundlagt af Christian I i 1478. Da var al videnskab knyttet til kirken, og teologi var den eneste videnskab man drev. Reformationen betød en forandring også på dette område. De frie studier begyndte at blomstre, og efterhånden som lærdommen voksede, deltes den videnskabelige uddannelse i forskellige afdelinger (fakulteter), nu omfatter universitetet 5 fakulteter, det teologiske, det rets- og statsvidenskabelige, det lægevidenskabelige, det filosofiske og det matematiske-naturvidenskabelige.
Den nuværende universitetsbygning stod færdig i 1836. Den rummer foruden administrationskontorer (konsistoriums kontorer) og andet en del auditorier eller høresale og en festsal (solennitetssalen). For at bøde på en tiltagende pladsmangel byggedes i 1916 Studiegården i Studiestræde, der bl.a. rummer en række laboratorier, et for hvert fakultet - laboratorier i ordets videste betydning som arbejdsrum, hvor der er opstillet alle de håndbøger, der har betydning for vedkommende fag, og hvor studenterne tilbringer det meste af deres dag.
Til side 2 >