Eksempler på tricks i film

Titel: Filmen og dens historie. Kategori: Sport og fritid 1926. Side 7 af 8 < Tilbage

Kulisse til filmen En af de mægtige kulisser "Faraoens palads" til filmen "De 10 bud" bygges op i Hollywood.

Når nu en skuespiller skal optræde i en dobbeltrolle ("Fangen på Zenda" eller "To byer", for blot at nævne et par enkelte) fotograferes alle de billeder, hvor han skal være på scenen i samspil med sig selv, i to omgange, billederne indspilles (for samspillets skyld) på tælling, og først udfører han så den ene rolle, som optages på filmhalvdel nr. 1, bagefter den anden! At dette arbejde kan være uhyre vanskeligt, siger sig selv. Det hænder jo f.eks., at de to personer skal passere hinanden og skifte plads fra den ene side af filmen til den anden.

Men vanskelighederne kan allesammen overvindes, blot man vil ofre dem det arbejde, som de kræver.

En anden form for tricks er denne: at indfotografere modeller i de "ægte" billeder. Tiber-oversvømmelsen i "Fra Piazza del Popolo" er således en ganske lille model, der ad fotografisk vej er blevet forstørret, så den går i et med de andre billeder. Det hænder også ofte, at man må lave små modeller af f.eks. berømte bygninger og så indfotografere dem i filmen, fordi det ikke kan betale sig at foretage måske en lang rejse for at fotografere omtalte bygning "in natura"! Skal der foregå scener - f.eks. i døren til en sådan bygning - laver teatermaleren en kopi af denne bygnings døre eller andre detaljer, og de bliver stillet op på optagelsesteatret. En gang, da en dansk film skulle optages i Norge og en del af scenerne i den foregik i og omkring en gammel norsk trækirke, forhørte man sig, om man måtte benytte denne kirke, som lå i den pågældende dal. Men det blev (af relegiøse grunde) nægtet. Hvad var der så andet at gøre, en at afblænde en plads til kirken på en filmstrimmel, fotografere et ægte norsk landskab, og (vel hjemkommen til Valby) lade snedkeren gå i gang med at fremstille en lille tro kopi af kirken, som så blev indfotograferet på strimlen!

På denne måde kunne vi blive ved med at opremse eksempler på tricks, men dette får vist være nok. De her nævnte tilfælde giver dog vel i alt fald et nogenlunde begreb om, hvor mange fiksfakserier, der kan laves med fotograferne. Det er kun et spørgsmål om teknik, tålmodighed og akkuratesse, og volder i virkeligheden ikke den erfarne instruktør og fotograf særlige vanskeligheder.

Nej, det er ganske andre ting, der gør det. Først og fremmest vel nok belysningerne.

< Tilbage Til side 8 >