1. Rosport - Kaproning
2. Bådtyper
3. Bemanding og indretning
4. Vejledning og lektioner
5. Københavns Roklubs Schwerinerhold
6. Diæt og træning
7. Kaproning i England
Bemanding og indretning
Træning i robassin. En noget større tilnærmelse til rigtig roning fås ved at benytte et robassin som det her afbildede. Vandet drives af årerne rundt i et bassin af form som en oval ring. Derved opnår man noget lignende forhold som i en båd, blot at det der er båden og ikke vandet, der bevæger sig.
Hvad der her er nævnt er selvfølgelig kun er de allergroveste træk. I virkeligheden er der rig variation på bådtyper, og der arbejdes stadig på at gøre dem så fuldkomne som muligt.
For nylig er det således lykkedes en engelsk professor at konstruere en særlig ejendommelig båd, der er bygget efter mønster fra laks, makrel og visse hajers legemsform. Den vil måske vise sig alle andre både overlegen, i så tilfælde har den type sikkert fremtiden for sig.
Bådene er også forskellige efter hvor mange, de er beregnet på. De mest gængse typer er enmandsbåde, de såkaldte Single-Scullers, Dobbelt-Scullers til 2 mand, som hver fører 2 årer, toåresbådene til to roere og styrmand, fireåresbådene til fire roere og styrmand samt endelig de imponerende "Ottere" med otte roere foruden styrmanden.
I de senere år ser man ikke sjældent fireårersbåde og toåresbåde uden styrmand, de er ligesom Otterne udelukkende kaproningsbåde. Sædet, hvorpå roeren sidder i båden er nu overalt "Rullesæde", dvs. sædet har fire hjul og løber på to metalskinner. Derved opnår roeren et betydeligt længere åretag, end hvis han sad på et fast sæde.
Den første primitive begyndelse til rullesædet skal efter sigende være gjort af en amerikaner. Han gjorde nemlig toften meget bred og smurte den ind i grøn sæbe. Når han så nåede spurten, rutchede han frem og tilbage på bagdelen. Ganske vist havde manden læderbukser på, men helt behagelig var metoden dog ikke, og til noget rigtigt blev der først, da en bådebygger fik fat i ideen og konstruerede "Glidesædet", der i 1880'erne afløstes af rullesædet.
For at kunne rejse sig op fra den tilbagesvungne stilling, har roeren fødderne spændt fast i et skråt fodstykke, det såkaldte spændhol. Åren, som bruges, varierer efter båden og roeren, som regel er den mellem 3½ og 4 meter lang og den er konstrueret således, at den vejer det mindst mulige.
Nu da vi ved, hvordan bådene ser ud, kan vi gå over til at beskæftige os med selve roningen.
Når begynderen stiller i roklubben, får han ikke straks lov til at ro på egen hånd, han må først gennemgå et instruktionskursus under ledelse af en ældre erfaren roer eller ro-lærer. Under denne vejledning lærer begynderen så at behandle båden og - først og fremmest - at ro. Det er vigtigt, at han lærer dette til bunds med det samme, ellers forfalder han let til unoder og fejl, som både er uskønne og forringer roningens gavnlige virkninger.
< Tilbage Til side 4 >