1. Rosport - Kaproning
2. Bådtyper
3. Bemanding og indretning
4. Vejledning og lektioner
5. Københavns Roklubs Schwerinerhold
6. Diæt og træning
7. Kaproning i England
Kaproning i England
Efter matchen festes der i bådehuset. Billedet viser, at studenterne har det hyggeligt i deres praktisk indrettede bådehus ude i Sundkrogen.
Roning er ingen særlig gammel sport, i 1715 afholdtes den første bekendte kaproning i England, og derfra spredtes interessen over hele verden. England beholdt dog førerstillingen, og de to engelske kaproninger Henley-Regattaen og Oxford-Cambridge-Matchen har stadig æren af at være henholdsvis den fornemste og den populæreste kaproning i verden. Mens Henley-Regattaen er en international kaproning, hvor alle kan deltage, udkæmpes Oxford-Cambridge- Matchen som bekendt kun mellem de to universiteter. Matchen blev roet første gang i 1829, og kampen mellem "de lyseblå" og "de mørkeblå", som holdene kaldes efter deres trøjers farve, optager sindene i måneder forud, bladene bringer billeder og meddelelser om træningen, og på selve dagen er det stykke af Themsen, hvor løbet foregår, myldrende fuldt af både med tilskuere.
Her til Danmark kom rosporten i 1860'erne og blev ret hurtigt populær. Fra Arilds tid har dansken jo plasket husvant til søs. Få lande har også så naturlige betingelser for netop denne sport som Danmark.
At gennemgå, selv i korte træk, dansk rosports historie ville føre for vidt, blot et par af vore berømteste bådelag skal lige nævnes: "Müllerne" fra Københavns Roklub og "Smedeholdet" fra Nykøbing F. Det første, som bestod af fire brødre Jørgen Peter, Christoffer, Georg og Benjamin Müller beherskede i en årrække ganske kaproningen herhjemme, de deltog næsten alle i førsteklasses løb og var så at sige ikke til at besejre. Som oftest havde kun de tre af brødrene samtidig sæde på holdet, mens To-åren blev roet af et andet af kubbens medlemmer. De fleste sejre vandt de herhjemme. I givet tilfælde gik de dog ikke af vejen for en tur til udlandet, således roede de i Hamborg i 1895 og i Brüssel i 1896. Det andet berømte hold, "Smedeholdet" fra Nykøbing F., havde en kortere men lige så glorværdig løbebane, holdet bestod af G.F. Petersen, C.M. Møller, Chr. Hansen og E. Allert og Poul Hartman som cox og træner. De nåede højdepunktet af deres berømmelse, da de vandt det olympiske mesterskab i 4-årers Inrigger ved Olympiaden i 1912.
Interessen for roning er glædeligvis i stigning i landet for øjeblikket. Der er næsten således i alt 55 roklubber. Af de største kan nævnes: Damernes Roklub. Danske Studenters Roklub, Kvik, Københavnsroklub og Skjold i København, desuden ude i landet Sønderborg, Haderslev, Holbæk, Nyborg, Odense, Nykøbing Falster, Sorø, Sakskøbing, Vejle og Århus Roklub. Aalborg, Horsens, Kolding, Løgstør og Århus har både en en dame- og en herreklub. Alle klubberne er samlet i kredse: Nordjydsk-, Sydjydsk-, Fyns-, Lolland-Falster-, Sjællands- og Københavnskredsen, hvilke igen samles under hovedorganisationen Dansk Forening for Rosport, der har sæde i København. De fleste af disse klubber har et kontingent på omkring 5 Kr. månedlig. Det er altså prisen for herlighederne.
(Forfatter: Thorkild Jacobsen)< Tilbage