Hvad der kræves for radioudsendelse

Titel: Radio - Musik i æteren. Kategori: Fritid og sport 1924. Side 4 af 7 < Tilbage

Radio senderum. Fig. 4 Senderummet i en moderne radiostation. De opstillede "paneler" indeholder de apparater, der frembringer de højfrekvente svingninger.
Maskinrummet i Eifeltårnet. Fig. 5. Et af maskinrummene ved den kraftige sendestation i Eifel-tårnet i Paris.

I fig. 4 ses både de to ensretterlamper og senderlampen i panelet til venstre, hvis øverste døre er åbnet. Billedet viser iøvrigt en del af selve senderrummet, hvor telegrafisten har sin plads. Længst til venstre ses en lille tavle med instrumenter til kontrollering af de strømme, der fra maskinrummet føres ind i senderrummet. Panelet til venstre med de tre lamper er selve svingningsgeneratoren, hvor de højfrekvente svingninger frembringes, og disse ledes gennem ledninger, bestående af svære kobberrør, til de følgende apparater, der dels tjener til at bestemme bølgelængden eller frekvensen for de frembragte svingninger og til dels til at rense disse for de såkaldte oversvingninger (dvs. svingninger med endnu højere frekvens end de, der skal udsendes).

Panelet længst til højre er antennepanelet, der kun indeholder spoler og kondensatorer, hørende til antennekredsen, samt et amperemeter, der viser styrken, der viser styrken af antennestrømmen. I denne antennekreds induceres nu de elektriske svingninger over og ledes derfra ud af huset og gennem opføringsledninger til en antenne, der er udspændt mellem de høje master, der ses i fig. 6 (side 5). Huset på billedet er sendestationen, og man ser de 4 opføringstråde, der fra husets gavl stiger op til midten af den lange, firtråede antenne. Antennetrådene består af svære, sammensnoede bronzekabler, der er udspændt mellem 6 meter lange ræer af galvaniserede jernrør, og disse ræer er ophængt i toppen af masterne.

< Tilbage Til side 5 >