1. Trafik og færdsel
2. Romerrigets hærveje
3. De værste veje i Europa
4. Vejtavler for automobiler
5. Bibelen og færdselsregler
6. Træer langs landevejene skal borthugges
7. Politivedtægter for færdselen
8. Fodgængere på fortovet
9. Fodgængere på kørebanen
10. Cykelstierne er for de cyklende
Politivedtægter for færdselen
En af de amerikanse "Safety first" - plakater, der i de senere år har vundet så stor udbredelse, efter at det stattistisk er bevist, at de ved at mane til forsigtighed, ofte har formået at sætte ulykkernes antal ned med over 50%. På denne plakat styrer føreren for et lastautomobil uforsigtigt ind foran en holdende sporvogn uden hensyn til fodgængerne. Øjensynlig vil den ældre herre i forgrunden til højre blive kørt over i næste sekund. På plakaten står der på engelsk: Vær forsigtig! At køre frem foran en vogn kan koste menneskeliv.
Med hensyn til færdslens ordning var ganske vist en almindelig regel, at tarveligere køretøjer og jævnere personer skulle vige af vejen for fornemme karosser og rangspersoner. I "Forordning om vejvæsenet i Danmark" af 13. december 1793 står der således i § 89: "En tom vogn bør vige for en belæsset og for en karet eller chaise, og enhver skal være pligtig at vige vejen for posten og postilloner, når disse blæse i posthornet. Hvo som ikke vige, bøder 48 Skilling." - Man ser her, at hensynet til køretøjets rang endog lovfæstedes. Men i samme paragraf står der: "Når 2 vogne møde hinanden på vejen, bør enhver holde til sin højre side." Sådanne faste regler for, til hvilken side køretøjerne skal holde, når de mødes på en vej, har været gældende i mange århundreder, idet reglen enten - som i Danmark og de fleste andre lande - bestemmer, at der skal holdes til højre, eller - som i Sverige, England og enkelte andre lande - at der skal holdes til venstre for modgående færdsel.
At der skulle viges for posten er også en meget gammel bestemmelse, som forøvrigt så sent som i loven om postvæsenet af 7. januar 1871 blev bekræftet i denne lovs § 11, hvor det hedder: "Enhver kørende er pligtig at vige halvdelen af vognsporet for befordringer, hvormed post fremføres, når der i passende afstand ved blæsning i posthornet dertil gives signal."
Fortovsretten har ligeledes ældgammel hævd. Lovfæstet blev den herhjemme dog vist først ved de i december 1871 for en række købstæder udfærdigede politivedtægter, der påbyder, at "Enhver er på offentlig fortog pligtig at vige af vejen for de mødende, som have kørebanen på deres højre hånd, samt for skildvagter." -
I samme politivedtægt står der: "Der må ikke på offentlig gade, vej eller plads spilles bold, pind, klink, gøres glidebaner, trilles med tøndebånd, trækkes med drager eller foretages anden leg eller spil til hinder for færdselen".
Denne forordning står endnu ved magt, og det vil være gavnligt at lægge sig den på sinde. Alt for ofte sker der alvorlige ulykker ved, at børn, der leger på gaden, pludselig løber ud på kørebanen, så at de bliver kørt over af vogne, som de direkte kaster sig ud for i deres legs blinde iver. Børn skal ganske vist have lov til at lege, men af alle uheldige steder, de kan vælge til deres leg, er en trafikeret kørebane vel nok det uheldigste.
< Tilbage Til side 8 >