1. Arbejde i Canada - Breve fra en ung forstmand
2. Standard, byen med mange danske indbyggere
3. Tilværelsen i en nybyggervogn
4. Brev fra generalkonsulatet
5. Det er billigt at leve i Canada
6. Arbejde i skovene eller på fabrikkerne
7. Montreal er en typisk østamerikansk by
8. Fakta om Canada
Arbejde i Canada - Breve fra en ung forstmand
Punnichy i Saskatchewan, en af de yngste byer i det vestlige Canada.
Canadian Pacific. S.S. Montrose.
Mandag d. 25. aug. 1924.
Kære forældre!
For øjeblikket befinder Karlson og jeg os midt på Atlanterhavet. Onsdag aften kom vi til Parkstone, hvorfra vi kørte direkte til London i et tog, der gik med en rasende fart. Vi kom til Liverpool Street Station kl. 11½, hvor der gik en mand og samlede alle passagerer til White Star, Cunard Line, Anchor Line og Canadian Pacific sammen. Vi blev alle sat op i en stor omnibus og kørte til et hotel, hvor vi skulle blive til fredag morgen. Den dag kørte vi, atter med en vanvittig fart, gennem England til Liverpool, hvor vi kom lige ud til "Montrose", et mægtigt skib, så højt som et fem-etages hus. På det har vi altså nu været i tre dage. I dag er det tæt tåge, og dampfløjten tuder ustandseligt. Jeg har truffet en meget rar franskmand, som er professor i kunsthistorie ved universitetet i Saskatoon, Saskatchewan Territory. Jeg har tilbragt formiddagen med at tegne bornholmske rundkirker for ham, de interesserer ham meget. Han har givet mig en mængde udmærkede oplysninger om forholdene i Canada. I eftermiddag skal vi spille bridge - but not fot money (men ikke for penge), som han siger.
Det er morsomt at se, hvordan passagererne er blevet rystet sammen i de tre dage, vi har været om bord. I de første dage var de meget reserverede, men nu er det een stor familie, der spiller og danser sammen.
Professoren hedder Meunier, han har udgivet en lærebog i fransk for canadiske børn. Vi studerede den i formiddags, den er nemlig fuld af billeder fra Canada.
Torsdag.
Vi spiller nu hver eneste dag bridge og taler meget med professor Meunier. Han har givet os et brev til en advokat Johnson i Winnipeg, Manitoba, og bedt ham hjælpe os med råd og dåd. Desuden har han sagt, at jeg altid kunne skrive til ham. Han har meget indflydelse ved universitetet i Saskatoon, - de har der en farm of forestry, der beskæftiger sig med plantning af skov i Saskatchewan. Desuden har han givet os adresser, hvor vi skal købe tøj osv., kort sagt, han har været meget hjælpsom imod os. Vi stopper altså op en dag i Winnipeg for at se denne by. Om natten kan vi bo i KFUM, og så går vi altså op til hans ven, Mr. Johnson, - der, som han siger, en gang vil blive Canadas Premeirminister.
Quebec, fredag morgen.
Nu ligger vi i Quebecs havn, vi kom ind klokken 3 i nat. Til morgen er alle 3. class. passagererne gået i land, og vi andre glider nu videre under den mægtige bro til Montreal, hvor vi formodentlig er ved 3-4 tiden. Papirerne er blevet undesøgt, og lægen har set på os, så nu mangler vi bare tolden i Montreal.