1. Hvorledes dagen gik for Christian IV
2. Kongens virkelyst og virksomhed
3. Morgenmaden for en konge
4. Forbrydelse og benådning
5. Møde med embedsmændene
6. Et springvand på Nytorv
7. Den svenske gesandt - Johan Skytte beretter
8. Maden ved hoffet
9. Samtaler ved bordet
10. Midler mod alderdom
11. Druk og spil
12. Rosenborg Slot
13. Sprogkundskaber
14. Kongen sover ind
15. Fakta om Rosenborg Slot
Møde med embedsmændene
Christian IV's gennemskudte hue fra slaget på Kolbergerheide den 1. juli 1644. Rosenborg.
Hvad der drev den praktiske konge til, om ikke daglig, så dog ofte, straks den tidlige morgen at vise sig på de forskellige arbejdspladser, han viede sin særlige omtanke, var den erfaring, han snart havde høstet, at det hjalp mægtigt på folkenes præcision og på arbejdernes fremme, når de så ham selv møde ved klokkeringningen. Det var sikkert ikke behageligheder, der ventede dem, der kom for sent eller som var trevne til at tage fat. Men der kunne selvfølgelig indtræde mange forhold, som hindrede ham i denne hans opstrammende morgenvandring.
Vi ser ham da også sætte sig til bords igen straks efter, at morgenmaden er fortæret og taget af bordet, og så gå i gang med sine regnskaber, sin dagbog eller sin vidtløftige korrespondance. Og allerede kl. 7 møder - efter tilsigelse - de forskellige embedsmænd, rigsråder, rentemestre, kancelli-sekretærer, adelige og gejstlige personer, medlemmer af byens råd, købmænd og håndværksmestre, - nogle frimodige i bevidsthed om at have deres sager i orden, andre med hjertet langt neden for bukselinningen. Og dertil kom så de mange af hoffets herer: marsken, køgemesteren, børnenes tugtemester og mange andre, som han daglig måtte forhandle med.
Men på de tider - i juni måned - hvor herredagen var inde, tog retsforhandlingerne - til folkets store betryggelse ledet af kongen selv - hele hans tid fra den tidlige morgen.
Christian IV har således hyldet det gamle ord: Morgenstund har guld i mund. Og derfor fik han noget udrettet. En meget stor del af dagens arbejde var sikkert bragt til ende, inden han kl. 10 gik til bords for at spise til middag.
Til daglig spiste han, efter gammel skik, i sin hustrus kammer, i reglen alene i selsakb med hende. Og da spistes der på tin, men ved taflerne, - måltidet kl. 4 kaldtes i reglen taflet - når der var fremmede gæster til stede, gik det til med kongelig pragt, og da bugnede bordet af sølv, opsatse, bægre, skåle, fade og tallerkener i stor overdådighed. Maden og retternes antal har næppe være forskelligt fra, hvad der blev anrettet ved middagen, men den skal vi komme til om lidt.
Christian IV yndede ikke til daglig at sidde længe til bords, og måltidet har, når der ikke var noget særligt på færde, næppe varet længere end en time. Så fulgte der en times hvile, og så begyndte forhandlingerne på ny.
< Tilbage Til side 6 >