Tirsdag 22/10 2024.

Om Leonora Christina

Kategori: Menneskelivet. Udgivet 1926. Side 1 af 11

Maleri af Leonora Christina. Leonora Christina. Malet under hendes ophold i Nederlandene 1647 af Gerard Honthorst. Bemærk hatten, hun altid bærer som tegn på hendes fornemme byrd, og de talrige juveler, som vakte dronningens skinsyge (Maleri på Frederiksborg).

Som en spændende roman er beretningen om Leonora Christinas liv. Snart fejres hun af alle som sit hjemlands fornemste dame, snart må hun i løn snige sig bort fra sit hjem, fra det land, hvis konge var hendes halvbroder. Det ene år er hun den højt skattede og beundrede gæst ved pariserhoffet, det andet flakker hun truet og forkædt i mandsdragt rundt i Nord-Europa.

Stadigt drejer skæbnens hjul sig, ophøjelser og fængselstider veksler. Hun, som den ene dag regnes blandt hoffernes mægtigste, lever den næste den politiske flygtnings tilbagetrukne og urolige liv. Til sidst bliver hun i London af selve kongen modtaget og fejret som hans nære slægtning, for en måned derefter, forrådt og bedraget, at blive overgivet til det lange, lange fængselsophold i Blåtårn.

En sådan livsskæbne var i sig selv nok til at fængsle eftertidens interesse. Men da Leonora Christina desuden var et menneske med udpræget kunstneriske evner, i besiddelse af en sjælden fast ejendommelig karakter og i en ualmindelig grad med evne til at vinde sig værdier ud af alle livets tilskikkelser, er det en selvfølge, at interessen har forvandlet sig til sympati, og hun er indlemmet i rækken af vort lands betydeligste og mest beundrede kvinder. Denne plads kan hun så meget lettere hævde, da det, hun har ydet, i sin skriftlige produktion, hører til nationens ypperste litterære værdier, hendes "Jammersminde" er unægtelig det 17. århundredes bedste danske prosaværk.

I al enkelhed og korthed skal der her gives en fremstilling af hendes liv. Hun blev født på Frederiksborg d. 8. juli 1621, men selv kendte hun længe ikke sin rigtige fødselsdag, men antog, at hun var født d. 11. juni. Faderen var Kong Christian IV, moderen Kirsten Munk, en dansk adelsdame, kongen i sin enkestand havde taget til sig som sin hustru, og muligvis også ægtet på fuld lovformelig måde, i hvert fald gav han ordre til, at der skulle bedes for hende på prædikestolen under bønnen for kongehuset, lod hende og deres børn udnævne til grevinder og greve af Slesvig og Holsten og gav hende ubestridt pladsen som hoffets første dame.

Til side 2 >