Tirsdag 3/12 2024.

Retfærdighed og hævn

Titel: Straffemidler gennem tiderne. Kategori: Menneskelivet 1924. Side 11 af 11 < Tilbage

Enecelle i Vestre Fængsel. Sådan ser en enecelle ud i Vestre Fængsel i 1924. - Hvem af os kan lade være med at tænke sig i fangens sted ? Hvordan ville man selv tage et fængselsophold med den tvungne berøvelse af friheden og selvbestemmelsen, og så de lange, lange stunder i ensomhed. Hvilke følelser ville gribe én, og med hvilke blivende indtryk ville et længere ophold i en enecelle præge vort sind.

Men trangen findes endnu i menneskenes hjerter. Og hver gang råbet på ny lyder, som det så ofte har lydt mod nutidens straffesystem: strængere straffe, føleligere straffe, pryglestraffe, dødsstraffe, lemlæstelsesstraffe osv., da er det hævnfølelsen, grusomhedsinstinktet, lysten til at se mennesker lide, langt mere end den retfærdighed, i hvis navn de tror at tale, der gør sin indflydelse gældende. Sæt den mølle i gang, og den vil male bestandig værre rædsler, således som den gjorde det under l'ancien régime (det gamle styre før revolutionen i 1789) - som da måske vil forfærdes over de ville urinstinkter som de har sluppet løs i mennesket, i det højeste kan søge den tilgivelse som også kan blive middelalderens måbende tilskuere til del, og som han, der selv måtte lide en kvalfuld marterdød, udråbte over mængdens hoveder: De ved jo ikke hvad de gør.

(Forfattere: K. Aars - G. Bang - T.M. Osborne)