1. Hedeplantningen
2. Skovdyrkning på hedearealer
3. Frederik VI sætter gang i skovkulturen
4. Enrico Mylius Dalgas
5. Det danske Hedeselskab bliver stiftet i Århus
6. Istiden baner vejen for lynghederne
7. Jordbundsforholdene
8. Podsolering
9. Organismer i jorden
10. Træarter - rødgran og bjergfyr
11. Lyngen er svær at holde i skak
12. Hvilken træart skal man vælge ?
Frederik VI sætter gang i skovkulturen
40-årig bjergfyrbevoksning i Feldborg Plantage.
Frederik VI interesserede sig stærkt for skovkulturarbejdet i heden. Han besøgte flere gange plantagerne og som et direkte resultat af disse besøg - i juni 1824 - blev det bestemt, at 1800 tdr. land på heden ved Feldborg midt mellem Viborg og Holstebro skulle tilplantes, og at dette arbejde skulle tilendebringes i løbet af kortest mulig tid.
Arbejdet påbegyndtes i 1827, men heller ikke her skred det så hurtigt fremad som oprindelig påtænkt, idet kulturarbejdet fik endnu større vanskeligheder at overvinde end på de tidligere indtagne plantagearealer. Selv i det mest omhyggeligt udførte kulturer ville granerne ikke trives, og af en beretning fra 1861 fremgår det, at disse endnu 30 år efter plantningen kun var 1-2 alen høje (0,6-1,2 m) og stadig kæmpede med lyngen om herredømmet over jorden.
Omkring 1853 begyndte man imidlertid i Feldborgplantagerne at anvende en ny træart, nemlig bjergfyrren, og i modsætning til rødgranen og skovfyrren trivedes denne, der har sin egentlige hjemstavn i Pyrenæerne, fortrinligt så godt som overalt, og derved blev for første gang opmærksomheden rigtigt henledt på denne nøjsomme træart, som senere har været af overordentlig stor værdi for arbejdet på at klæde de jydske heder med skov.
Trods al modgang blev interessen for hedeplantningssagen dog ingenlunde svækket. Talrige privatpersoner anlagde plantager på deres jorder, og omkring 1850 fremkom flere forslag til en udvidet hedeplantning på statens regning. Efter krigen i 1864 talte man endda om at "erhverve et nyt Slesvig" i Jyllands hedeegne.
< Tilbage Til side 4 >