1. Vind og vove
2. Orkanens hastighed
3. Storme og skibsforlis
4. Monsunen, Blizzards og Williwaws
5. Scirocco, Bora og Mistralen
6. Harmattan, Pampero og Norder
7. Hvad er en Tornado
8. Skypumper
9. Beskrivelse af en skypumpes udvikling
10. Måling af bølgernes højde
11. Ensomme søer på roligt hav
12. Hvad er tidevand
Vind og vove
Når en sø bryder, dvs. toppen kastes forud og falder ned i et skumbrus skyldes dette, enten at vandet er blevet for lavt under søen (brænding ved kysten) eller også at vinden er så stærk, at den ligefrem blæser toppen af søen. Sker dette ude på de åbne have, hvor mellemrummet mellem de enkelte søer er op over 100 meter, kan man med rette benytte ordet storm. Vort billede viser en sådan sø, hvor stormen (fra venstre) bryder søens top.
Vind og vove er årsag og virkning. Vinden virker på vandets overflade og frembringer sø, der har forskellig højde efter vindens forskellige styrkegrad. Til søs tales altid om sø, til lands kaldes det bølger, et for et sømandsøre gyseligt ord. Ved bølger forstås til søs i almindelighed noget andet, såsom flodbølger, der f.eks. kan opstå ved en pludselig opstemning af vandet langs en kyst.
Stormende kaldes enhver vind, som blæser med en hastighed af 20 meter i sekundet eller mere. Der er tillige det særkende ved en storm, at den aldrig blæser som en almindelig vind med jævn hastighed, men stødvis, således at vind- hastigheden snart kan være over, snart under 20 meter pr. sekund. De fleste storme er endvidere cyklonstorme, dvs. de blæser mod urviserens gang rundt omkring et centrum. Dog er der sjældent stormende kuling hele cirklen rundt - som oftest har vinden større hastighed på den ene side af cirklen end på den anden, eller den når kun karakter af storm på mindre dele af cirklens område.
Når vindstyrken kommer endnu højere op, kaldes stormen Orkan, som altid er cyklonal. Vindstyrken skal være 30-40 meter pr. sekund for at kunne kaldes orkan, vel at mærke som gennemsnit, for de enkelte vindstød i en almindelig storm kan meget vel opnå orkanstyrke, uden at man derfor kan sige, at der blæser en orkan. På vore bredder har der næppe nogen sinde blæst orkaner og der kommer næppe til det, selv om enkelte vindstød kan være ret kraftige. Således antager man, at et vindstød i julestormen 1902 nåede op til 35 meter pr. sekund, mens selve stormens vindstyrke var 29 meter.
Her i landet er det yderst sjældent, at det blæser mere end vindstyrke 10, idet vinden skønnes efter en skala 0-12. I denne skala betyder 0 stille og 12 orkan, som så at sige udelukkende findes i de tropiske orkaner.
Til side 2 >