Religion og forbud mod svinekød

Titel: Spiseafsky - Madlede. Kategori: Psykologi og adfærd 1925. Side 4 af 7 < Tilbage

Belejringen af Paris. Under belejringen af Paris 1870-71 slog levnedsmidler ikke til, hungersnøden steg, således at befolkningen måtte slagte heste og hunde, til sidst endog jage rotter og mus for at kunne få føden. Billedet er en karikatur af Cham, men det antyder dog godt nok den blodige alvor, der lå bag sporten.

Det jødiske forbud mod svinekød synes at have en lignende oprindelse. Den relegiøse lovgivning i det gamle Israel var præget af en bestræbelse for at bevare den israelitiske religion i dens renhed og undgå blanding med eller optagelse af elementer fra de omboende folks religioner (Israel skal vise sig trofast mod Jahve og afholde sig fra dyrkelse af afguder dvs. nabofolkenes guder). Nu spillede svinet i oldtiden en betydelig role som helligt dyr i vestasiatiske religioner, og det er da rimeligt at antage, at det jødiske forbund mod svinekød oprindelig er blevet til som et led i den almindelige bestræbelse for at hævde Israels relegiøse ejendommelighed i dens renhed. Mens det altså kun er henimod 1000 år siden, at der virkelig var en grund for kristne germaner til ikke at spise hestekød, er det henimod 2500 år siden, at den oprindelige årsag til det forbud mod svinekød, som af ortodokse jøder med stor styrke opretholdes den dag i dag, ophørte at virke.

Der er næppe nogen nutildags nogen, som ville falde på, at uvilje til hestekød har noget med den kristne religion at gøre, hvis det ikke var godtgjort ad videnskabelig vej. Nutidens kristendom er forskellig fra næsten alle andre religioner derved, at den ikke indeholder forbud mod bestemte arter af spise. I ældre tiders kristendom var det anderledes. I året 751 advarede pave Zacharias foruden imod hestekød stærkt imod at spise kød af harer, bævere, storke, krager og alliker. Den skotske abbed Kummean og Theodor fra Cantebury advarer mod hunde, katte, bjørne, harer, væseler, mus og de fleste krybdyr samt mod blod og mod spiser, der er "forurenet" ved berøring med døde dyr. Slige forbud motiveres undertiden af kirken med, at den kristne bør "udvise sømmelighed og mådehold i valget af spise". Men i virkeligheden er det øjensynligt, at de fleste af forbudene stammer fra den mosaiske overlevering. I nogle tilfælde synes det at have bestået overensstemmelse mellem kristlige og hedensk-germanske spiseforbud, hvorved forbudets virkning i de til kristendomen omvendte germanske folk naturligvis er blevet forstærket. Det gælder forbudet mod kød af katte, hunde og mus. Katten stammer fra Egypten, hvor den var det helligste af alle dyr, så hellig at den overhovedet ikke turde berøres af mennesker. Denne nimbus af hellighed bragte den med sig, da den fandt udbredelse i Europa. Den omstændighed, at betegnelsen "hund" for et menneske betragtes som et yderst fornærmeligt skældsord, til trods for at hunden er et af de mest yndede husdyr, tyder på, at det engang har været almindeligt at tillægge hunden særlige magisk-relegiøse egenskaber. Musen spiller en stor rolle i germansk folkeovertro. Den nævnes ofte i forbindelse med alfer og dværge samt med Thor, Odin og Frigg. Den formenes at hjælpe mod tandpine, mod børns urinladning i sengen og mod epilepsi. Den trækker feberen til sig fra den syges legeme. Men den kan også som heksedyr anstifte meget ondt. Synet af den betragtes mange steder som varsel om krig, dyrtid og pest. - Rotten er først kommet til Europa fra Øst-Asien i det 18. århundrede, og det skyldes måske kun den lighed med musen at den overalt har vakt de samme følelser som denne.

< Tilbage Til side 5 >