Ord i overført betydning

Titel: Kan man lære at være vittig ? Kategori: Psykologi og adfærd 1926. Side 6 af 8 < Tilbage

Opdeling af elskere. Poul Møller deler alle elskere i tre klasser. Til de huslige elskere hører: Forpagtere, kammerråder og duer. De elsker den udvalgte for hendes egen skyld uden at tage hensyn til dyder, forstand, skønhed eller penge.

Naivitet kan tit virke ufrivillig komisk, men da det vittige i modsætning til det komiske altid forudsætter bevidsthed om det morsomme, kan naivitet kun blive vittig, når den er forstilt f.eks. når man lader, som om man opfatter et billedligt udtryk som bogstavlig ment.

Undertiden anvendes et overført udtryk således, at det samtidig kan opfattes i en bogstavelig betydning, som da gerne er lidt vovet, men af velanstændighedshensyn dækker sig bag den overførte betydning.

En journalist skrev om en festlighed, der skulle overværes af en meget højtstående person, at der til den ende var opstillet højrygget lænestol, og en borgerrepræsentant udtrykte sin misfornøjelse med de langvarige forhandlinger om det nye renovationssystems indførelse i de ord: "Jeg ville ønske, vi snart kunne få en ende på de vandklosetter!" En gæst ved et talrigt selskab blev spurgt: "har De ikke noget at sidde på?" - "Jo, det har jeg, men jeg mangler en stol!"

Stående talemåder, der ellers kun bruges i overført betydning, kan virke overraskende, når de bruges i forbindelser, hvor kun en bogstavelig betydning giver mening: "Et par briller er en øjentjener, hvis dobbelthed man gennemskuer." De kan også travesteres, f.eks.: "Det sete afhænger af "øgene", der ser", eller tages til forbillede for udtalelser, hvor den lånte ramme gør indholdet komisk, f.eks.: "Man bør aldrig arbejde imellem måltiderne". I begge tilfælde, må forbillederne eller originalerne, "øjnene, der ser", "spise mellem måltiderne", forudsættes kendte, ellers udebliver virkningen.

Pedanteri, f.eks. i overdreven systematik og omstændelige inddelinger kan virke komisk, når de er alvorligt mente. Bevidst haltende eller ufuldstændige inddelinger er derfor tit et middel til at give en spøgefuld sammenstilling et quasi-videnskabeligt præg, der virker som en vittighed.

Johannes V. Jensen nævner som vore tre nationale hovederhverv: Agerbrug, toldbeskyttelse og kassesvig. Otto Weiss deler forretningsfolk i tre klasser: de, der snyder, de halværlige og - de, der ikke driver det til noget.

Poul Møller deler alle elskere i tre klasser: 1. De fornuftige elskere: Husmænd, fyrster og stutterihingste. Der er fornuftige, fordi der tages tilbørligt hensyn til Kroner, jerngryder, flåder, hvide sokker og blisser. 2. De huslige elskere: Forpagtere, kammerråder og duer. De elsker den udvalgte for hendes egen skyld uden at tage hensyn til dyder, forstand, skønhed eller penge. 3. De rasende elskere: Riddere, studenter, løjtnanter og elefanter. Til at blive genstand for denne klasses kærlighed udfordres slet ingen egenskaber, dem lægger elskeren aldeles til af sine egne midler.

< Tilbage Til side 7 >