1. Fingeraftryk
2. Fingeraftrykkets nytte for politiet
3. Forbrydere skal samles i et internationalt bureau
4. Identificeringen af forbryderen via fingeraftrykket
Forbrydere skal samles i et internationalt bureau
Det var da en naturlig tanke at søge manglen afhjulpet på en eller anden måde, ved feks. i et internationalt bureau at samle materiale vedrørende de internationale professionelle forbrydere, og det var denne betragtning, der fik den danske politiinspektør Hakon Jørgensen til at danne sit berømte fjernidentificerings-system. Tanken er, at fingeraftrykkene med deres forskellige ejendommeligheder kan beskrives i en talrække på en sådan måde, at en forbryder kan identificeres ved at sammenligne hans fingeraftryk med en sådan talrække, en formel, der er så skarp og karakteristisk, at enhver forbryders fingeraftryk frembyder en forskellig tal-formel - en erfaringssætning, der hidtil har stået sin prøve og som ikke er så overraskende, når man tænker på Galtons og Ramos forsøg. Hovedtanken er, at alle fingeraftryk af alverdens farligste forbrydere skal samles i et internationalt bureau, hvor de registreres og udgives som et register og udsendes til politiet verden over som en generalnævner for de forskellige fingeraftryksbureauer.
Et eksempel vil vise, hvorledes systemet virker. Der kommer til Hamborg et skib fra Syd-Amerika med blandet besætning. En af matroserne rømmer og begår et rovmord i en af Hamborgs forstæder. Blandt de mistænkte, der er set i nærheden af gerningsstedet, anholdes også han. Han taler ikke tysk men en sydamerikansk dialekt, og det er ham ikke muligt at gøre sig forståelig, da det er første gang han er i Europa. Hvis han er optaget i det internationale register, drejer det sig kun om minutter. Fingeraftrykket tages og registreres efter fjernidentificeringsmetoden, og vedkommende politimyndighed behøver kun at række hånden ud og fra sin reol tage sin bog, hvorefter han øjeblikkelig konstaterer mandens fulde navn og fødedato. Og ikke blot det, han ser også, hvor han er født, så man kan vide, hvor man kan få nærmere oplysninger om hans fortid. Da der desuden til registret er knyttet en forbryderspecialitets-kode, vil det i givet tilfælde være muligt at sige, hvad man har været straffet for. Blot ved hjælp af to cifre kan det eventuelt fastslås, at manden er straffet for mord og røveri, hvilket vil være af eminent betydning for politiet, når beviserne iøvrigt er svage og hjælpe til, når den anholdte bringes for en dommer, at få ham fængslet og få frist til nærmere undersøgelse.
Som en slags modstykke kan nævnes et andet eksempel. Det Københavnske politi får fra sin svenske kollega telefonisk meddelelse om, at man eftersøger en forbryder, der antages at være nået til København over Malmø. Et udførligt signalement og hans register-tal gives samtidig. Det danske politi sætter sig straks i bevægelse, og opdagere sendes til alle steder, hvor rejsende forlader byen, ved banegårdene, og ved skibene i havnen. den opdager, der er posteret på Københavns Hovedbanegård, får øje på en person, der synes at kunne passe til signalementet, der er skægget, den lange støvfrakke, hatten osv. Han går hen til ham og præsenterer sig, men i stedet for at erklære ham for anholdt og bringe ham til politigården, tager han ham hen til den nærmeste lygte - det er ved aftentide, det foregår, - og beder om at se hans fingre. Dette sker, og med register-tallene in mente, er den drevne ekspert ikke et øjeblik i tvivl. Manden er ikke den eftersøgte og kan rejse videre i fred.
Fjernidentificerings-systemet, der altså er en dansk ide, er opfundet i 1914. Naturligvis tog det adskillige år at få politiet verden over til at interessere sig for denne specielle teknik. Det gik med det som med så meget andet nyt, at det havde sine trængselstider og mødte adskillig modstand. Men efter at det havde været demonstreret på politikonferencer i Europa og Amerika, i hvilke fra dansk side foruden opfinderen Avditør Erik Schäffer og Frue, f. Hellner-Nielsen, deltog, er det nu ved at slå igennem. Der er undervist ca. 100 udenlandske eksperter i systemet og udkommet lærebøger i det på dansk, tysk, engelsk, fransk og portugisisk. Det internationale bureau har sæde i København, hvortil der nu sendes fingeraftryk af internationale forbrydere fra alle verdens kanter. I april 1925 udkom et internationalt register, indeholdende over 5000 signalementer af såvel europæiske som amerikanske forbrydere.
< Tilbage Til side 4 >