1. Fingeraftryk
2. Fingeraftrykkets nytte for politiet
3. Forbrydere skal samles i et internationalt bureau
4. Identificeringen af forbryderen via fingeraftrykket
Identificeringen af forbryderen via fingeraftrykket
Det er en misforståelse at tro, at hovedbetydningen for politiet ved at have en samling af fingeraftryk ligger i, at man fra et fingeraftryk, taget på gerningsstedet, kan komme til en konstatering af, hvem gerningsmanden er. Hovedbetydningen er afgjort den, at man ved hjælp af fingeraftryk kan identificere forbrydere, der tidligere er taget aftryk af. De anvendte registreringsmetoder tillader ikke umiddelbart at foretage identificering af aftrykket på gerningsstedet. I mange tilfælde kan man dog, men oftest dog kun gennem ihærdig arbejde, der kan beskæftige flere eksperter i dagevis, opnå resultater. Noget andet er naturligvis, hvis det lokale politi, samtidig med, at en optagelse af fingeraftrykket indsendes til centralbureauet, kan henlede mistanken på en bestemt person. I så fald vil centralbureauet kunne fastslå identiteten. Der findes dog desuden adskillige såkaldte enfingerssystemer, beregnet på at klassificere visse forbrydere, feks. professionelle indbrudstyves aftryk, eller måske blot de fra gerningsstedet indsendte aftryk således, at den nærmere identificering hurtigt og sikkert kan finde sted.
Fremgangsmåden ved identificeringen er den, at politimyndighederne sender optagertrykket af forbryderen med posten til centralbureauet sammen med det navn, forbryderen opgiver. Hvis et tilsvarende aftryk ikke findes i samlingen, indregistreres det nye aftryk, der så haves til rådighed i gentagelsestilfælde. Findes det samme aftryk under det samme navn, bliver det nytilkomne anbragt i dubletsamlingen. Hvis derimod det samme aftryk findes under et andet navn, meddeler centralbureauet det til den pågældende politimyndighed, og identificering har fundet sted.
At komme ind på en nærmere redegørelse for de forskellige fingeraftryks mønstre ville føre videre end pladsen tillader. Det må i så henseende være nok at henvise til ovenstående figurer, der viser nogle af de hyppigst forekommende mønstre, og af hvilke det fremgår, at der ikke er den fjerneste lighed mellem dem.
(Forfatter ukendt.)