1. Grammofonen
2. Lydens fysik
3. Thomas Edison og Fonografen
4. Grammofonens anatomi
5. Frembringelse af lyden
6. En tonearm af jernbeton
7. Udviklingen af den elektriske grammofon
8. Hak og ridser i pladen ved 'Repeat'
9. Grammofonstifter i stål, safir og bambus
10. Revyviser til ingen nytte
Grammofonstifter i stål, safir og bambus
En teknisk oversigt over emnet grammofoner kan imidlertid ikke siges at være fuldstændig, med mindre man ofrer Stifterne en lidt udførligere omtale. Med "stifter" i denne forbindelse menes stifterne til gengivelsen af pladen. Optagelses-stifterne f.eks. til Edisons fonograf var jo nemlig mejselformede for at kunne udgravere "lydskriften" i valsen, og gengivelsen måtte derfor kræve en særlig reproduktions stift, der blot fulgte de givne mærker i rillen og i øvrigt ikke selv satte spor i vokset.
Nutidens grammofonstifter har på samme måde den opgave kun at glide med spidsen i rillen og derved så slavisk som muligt at overføre svingningerne til membranen - uden at beskadige pladen. Tynde lange stifter giver en svag gengivelse, og omvendt. Man har ligesom typer af stifter, der er fladtrykte fra side til side, således at de- alt efter som de indsættes i lyddåsens fatning - modsvarer en "svag" eller "stærk" stift.
Ikke alene formen, men også materialet varierer. Almindeligst er Stålstifterne, der fremstilles i en hel række tykkelser lige fra de tykke, stumpe nåle til dansemusik- kraftigste gengivelse, men størst slid på pladen - og til de ganske tynde Pianissimonåle. Disse almindelige stålstifter kan kun anvendes én gang, idet spidsen, trods det, at den er af stål, afstumpes en smule under brugen. Ganske forkasteligt er det i hvert fald at anvende brugte stifter.
I modsætning hertil kan Safirstifterne anvendes så at sige i det uendelige, men de indtager en noget speciel stilling, da de praktisk talt kun kommer i betragtning for Pathé-pladernes vedkommende.
En slags overgangsform mellem stålet og safiren danner de tidligere omtalte semipermanente stifter.
Endelig fremstilles grammofonstifter af bambus. Disse såkaldte "Fibernåle" giver en ren og blød, men forholdsvis svag gengivelse, giver næsten ingen "kogen", og skåner pladerne i overordentlig grad. De skal beskæres efter hver plade og kan på denne måde holde til ca. 8 stykker.
På dette tidspunkt er det højst sandsynligt, at nogle læsere med en vis utålmodighed vil spørge: 'Jamen pladerne. Har pladerne ingen betydning? Er der da slet ikke noget at sige om dem?'
Selvfølgelig er der det. Men det siger sig selv, at det her er overordentlig vanskeligt at råde. For det første kommer man uf d for den vanskelighed, at der jo ikke i et værk som nærværende går an at fremhæve visse mærker på andres bekostning, så der kan opst mistanke om reklame. Og for det andet er den enkeltes smag jo noget, om hvilket der ikke kan diskuteres.
Men der er dog visse hovedregler med hensyn til indkøb, spillemåde og behandling af pladerne.
< Tilbage Til side 10 >