1. Grammofonen
2. Lydens fysik
3. Thomas Edison og Fonografen
4. Grammofonens anatomi
5. Frembringelse af lyden
6. En tonearm af jernbeton
7. Udviklingen af den elektriske grammofon
8. Hak og ridser i pladen ved 'Repeat'
9. Grammofonstifter i stål, safir og bambus
10. Revyviser til ingen nytte
Hak og ridser i pladen ved 'Repeat'
Et andet "Trick": sæt to tynde, korte synåle ind i lyddåsen, nøjagtig ved siden af hinanden og anbring dem i to naboriller på pladen. Virkningen er den, at man ligesom hører to orkestre spille den samme melodi, men det ene er hele tiden et par takter foran det andet. Altså noget ligenede Dyrehavsbakken eller militærmusik i lange marchkolonner. - Det er rent ud forbløffende, at den samme membran på samme tid ved sine svingninger kan gengive to orkestre!! - NB. Ved "Tricks": brug kun udrangerede plader.
Hvor stor en kapacitet skal nu et urværk have for at spille en almindelig plade til ende? Med andre ord: hvor længe varer musikstykket på en grammofonplade af standard-størrelsen, spillet med normal hastighed? ca. 3 minutter. De store dobbeltfjedrede værker, der tager 5 plader, skal altså kunne løbe et helt kvarter. Nu melder der sig et andet spørgsmål: kan der ikke findes på en metode, hvorved man kan få gentaget pladen, uden at man behøver at gå hen og løfte lyddåsen ud til yderste rille igen? Jo, det er det, de såkaldte 'Repeatere' gør. Den almindeligste type er et lille nemt apparat til at anbringe oven på pladen under spillet, og som så automatisk fører nålen tilbage til udgangspunktet efter endt spil, hvorpå det hele gentager sig forfra igen og igen, så længe værket vil trække. Særlig til dans er det en fordel, at man ike hvert tredie minut skal afbryde for at skifte stift og sætte lyddåsen ud i begynderstilling igen. En betingelse for at anvende repeater er dog, at man anvender permanente eller semipermanente stifter, dvs. nåle, der er hærdet på en sådan måde, at de kan spille 10-20 eller flere gange uden at skiftes, og dog, selv om man gør dette, skal det ikke skjules, at repeateren skader pladerne meget betydeligt. Der kommer uundgåeligt små hak og ridser, der i løbet af forholdsvis kort tid fuldstændig ødelægger pladen. Sæt derfor aldrig repeater på special-plader eller plader, De sætter pris på at ville bevare!
Selv om det måske ligger lidt uden for nærværende lille oversigts opgave, vil det muligt være af interesse at afslutte den tekniske gennemgang med en kort beskrivelse af den højttalende grammofon. Også her står Edison som den første, idet han med sin "talende dampfløjte" er den første, der har angivet princippet: ventilsystemet frem for membransystemet.
En sådan ventil ligner meget en saks, hvis ene ben er fast og til hvis andet ben stiftens svingninger overføres gennem en vægtstangsforbindelse. Den fine ridse mellem saksens ben bliver således større eller mindre eftersom stiftens svingninger - altså bugtningerne i pladens rille - varierer. Blæses der nu komprimeret luft gennem en sådan ventil, fremkommer der nøjagtig den tone eller stemme, der svarer til pladen, blot forstærket i overordentlig grad. Mekanismen er i virkeligheden ganske den samme som den, der foregår i strubehovedet, hvor den menneskelige stemme dannes i stemmeridsen. Gengivelsen i et sådant apparat er udmærket ren, og at forstærkningen er enorm, fremgår af følgende: et kendt grammofonmagasin i København havde for nogen tid tilbage installeret en højttalende grammofon i den åbne trediesalsdør i lagerbygningen. Som reklame lod man den spille de sidste døgnmelodier, men med et uanet resultat, for på kontorerne selv mange huse væk blev alt arbejde indstillet - de unge damer dansede rundt mellem pultene - og enden på det blev, at politiet kom anstigende og nedlagde forbud.
< Tilbage Til side 9 >