Ryvangens koncertlokale

Titel: Radio - Musik i æteren. Kategori: Fritid og sport 1924. Side 6 af 7 < Tilbage

Studio klar til udsendelse. Fig. 8. Lokalet, hvori der musiceres og læses op. Loft, vægge og gulv er beklædt med tøj og tæpper for at forhindre lydbølgerne i at blive tilbagekastet mod mikrofonen. I studiet lyder musik og sang ganske klangløst og "dødt", men på de mange radiomodtagere ude i landet lyder musikken igen med den rigtige klangfarve.

Fig. 8 er et fotografi af Ryvangens koncertlokale, hvorfra al solistoptræden og alle foredrag udsendes. På en stol ser man mikrofonen, der optager musikken og omdanner den til elektriske vekselstrømme, som ledes gennem det lange, snoede kabel til en lavfrekvensforstærker, der er installeret i et andet værelse.

Hvad der navnlig falder i øjnene ved lokalet eller studiet, som det kaldes, er den tætte beklædning på vægge, gulv og loft. Denne beklædning gør, at al musik og sang kommer til at lyde klangløst og dødt i lokalet, og dette kan ofte være meget generende for de optrædende kunstnere, men det er nødvendigt, da man ellers på modtagerne rundt omkring i landet ville høre musikken, som om den kom fra en hul tønde.

Både mikrofonens og telefonernes eller højttalernes membraner virker nemlig som en slags sangbund, der giver musikken sin fulde klangfarve igen, og hvis musikken derfor ikke i forvejen var berøvet noget af sin klang, ville den ved modtageren komme til at klinge så stærkt, at tonerne ville løbe over hinanden. Af samme grund er det også vanskeligt at gengive musikken i de store koncertsale pr. radio. Navnlig er prøverne i de store tomme sale meget vanskelige at arbejde med, fordi vægge og gulv er ganske nøgne, men går det blot nogenlunde med den tomme sal, så bliver udsendelsen som regel mange gange forbedret, når salen bliver fyldt med tilhørere, da disse så virker som en stærkt lyddæmpende belægning på gulvet.

Når en mikrofon for musikoptagelse skal installeres i et teater eller i en koncertsal, kan der være ret store forarbejder med at finde den for mikrofonen bedst egnede plads. Mikrofonstrømmene forstærkes som regel så meget på stedet, som det kan lade sig gøre af hensyn til de kabler, der skal lede strømme til senderstationen, og her bringes så strømmen ved hjælp af den såkaldte "modulationslampe" til at indvirke således på senderen, at de frembragte højfrekvente svingninger varierer i styrke i takt med mikrofonstrømmene.

Lad os nu prøve at tænke os en rejse sammen med de elektriske svingninger ud fra radiostationens antenne. Rejsen foregår med lysets hastighed eller med ca. 300.000 km. i sekundet, og vi må derfor ændre vort tidsbegreb lidt, hvis vi skal tænke os at vi følger med.

Til at begynde med er svingningerne stærke og kraftige, men da hver enkelt svingning jo kun indeholder en begrænset mængde energi, bliver de hurtigt meget svage, fordi de som mægtige ringe skal brede sig ud i verdensrummet. Vi følger bølgeringen i en ret linie ud fra antennen og i nærheden af jordoverfladen. Af og til støder vi på træer, huse, bakker og lignende genstande i terrænet, og vi ser da, at bølgen i hvert tilfælde forandrer sin retning lidt, samt at den bliver svagere efter hver ting vi er stødt på, fordi der induceres ganske svage elektriske svingninger i disse genstande, men hvor svag bølgen end bliver, så er der dog altid en lille rest tilbage, som farer videre med uformindsket hast. Vi spejder ud efter de bølger, der foran os og de, der følger efter, og ser, at afstanden fra bølgering til bølgering (bølgelængden) stadig er uforandret, og at alle bølger er svækket i samme grad som vor egen.

< Tilbage Til side 7 >