Vejtavler for automobiler

Titel: Trafik og færdsel. Kategori: Fritid og sport 1926. Side 4 af 10 < Tilbage

Færdselstavler. Vejtavler - For at gøre det mindre farligt for automobiler at befare vejene, er der forud for vanskelige punkter opsat advarselstegn, nogle vejtavler, hvis betydning er ens i alle lande. De fire første af de ovenfor afbildede har hvid figur på blå bund. Nr. 1. angiver, at man man snart kommer til en jernbaneoverskæring, nr. 2 at der er korsvej, nr 3, at den kommende vejstrækning er meget ujævn eller bakket og nr. 4 advarer mod et stærkt sving i vejbanen. De skilte, som ovenfor er mærket som 5, 6 og 7, har blå tegn eller skrift på hvid bund. Nr. 5 betyder at vejen er spærret eller gennemkørsel forbudt. Vejstræninger, på hvilke politiet påbyder ringere kørselshastighed end sædvanlig tilladt, afmærkes med et skilt som nr. 6. Tallet over stregen angiver det højeste antal kilometer der må køres i timen, tallet under stregen den vejlængde, for hvilken den nedsatte kørselshastighed gælder. Veje, der er lukket for kørsel med automobiler, hvis egenvægt overskrider en vis grænse, afmærkes med skilt nr. 7, tegnet for lukket vej i forbindelse med et oven over dette anbragte skilt, der angiver den højeste egenvægt for de vogne, der må køre på den pågældende vej. Her i landet er det "Kgl. Dansk Automobil-Klub" og "Forenede Danske Motorejere", som i forening bekoster disse vejtavler opsat. Da de er overordenlig nyttige og desuden ret bekostelige, bør forældre og lærere indprente børnene, ikke at ødelægge dem, feks. ved stenkast, der får emaillen til at springe.

Af disse kortfattede oplysninger om vejbygningsvæsenets historie gennem tiderne ses det, at trafikproblemet er af urgammel dato. Det blev bragt til verden af kriger- og handelsånden, voksede sig stort i Babylon og Hellas, nåede manddomsalderen hos romerne, døde af vanrøgt i middelalderen og er i vore dage igen fremstået som - et færdselsproblem !

For mens vejnettet i den civilicerede verden over i løbet af det 19. århundrede for første gang efter den romerske kejsertid kom under rationel behandling, blev udvidet og - ved anvendelse af videnskabelige metoder - forbedret som aldrig før, er det nu, efter det 20. århundredes begyndelse, atter kommet ind i en trængselsperiode. Og det i mer end een forstand !

Den uhyre tilvækst i trafikken, som cyklernes og automobilernes milliontallige hærskarer har skabt på landeveje, i byerne og ganske særligt, i storstæderne, hvor trafikken trænges sammen, næsten til springningspunktet, har skabt forhold, som man for blot 20-30 år siden ikke havde drømt om. Selve vejnettets udstrækning, dets konstruktion, gadernes bredde, broernes antal, alt dette slår ikke mere til, overalt opstår der gnidning, der bliver trængsel, kort sagt: Færdselen er blevet et alvorligt problem. Det er cyklerne og automobilerne, der har muliggjort vor tids trafik, men det er også cyklerne og automobilerne, der har gjort vor tids trafik umulig.

For at bøde på disse forhold, for at regulere færdselen og så vidt muligt undgå, at antallet af færdselsulykker skal stige alt for voldsomt, er der derfor udstedt en hel række særlige love, bestemmelser og politiforordninger m.m. - Færdselsproblemet, der så at sige er kommet bag på os, har skabt noget af en panikstemning, og enkelte af de givne færdselsbestemmelser bærer spor deraf. I almindelighed sagt turde det vistnok være bedst at nøjes med så få forbud, indskrænkninger og bestemmelser som muligt. Jo færre der er, jo bedre kan de huskes, overholdes og bringes til at harmonere indbyrdes. Men på den anden side må de givne færdselsregler også overholdes og håndhæves med fasthed.

Inderst inde er alle færdselsregler grundet på gensidig hensyntagen. Når først det til gavn går op for både det gående og det kørende publikum, at omtanke og hensynsfuldhed er absolut nødvendige egenskaber for hver den, der færdes på vore gader, så vil der være få love, som ikke kan afskaffes og færre ulykkestilfælde, som ikke kan undgås.

< Tilbage Til side 5 >