• Om Bagklogskab.dk
• Udtalelser om FREM
• FREMs Medarbejdere
• Søg i Artiklerne
• Links

Site navigation

• Forside
• Forretningslivet
• Fremgang
• Fritid og sport
• Sundhed og sygdomme
• Naturen
• Menneskelivet
• Fakta
• Fra fjerne tider
• Dyrenes verden
• Psykologi og adfærd
• Gamle annoncer

Mange af de færdselsulykker der sker mellem år og dag, indtræffer på hjørner, idet det enten sker at fodgængerne ikke passer på, når de ved gadehjørner passerer kørebanen, eller at de ikke beregner et kommende automobils eller en cykels svingning rigtigt. Det er værd at huske, at de kørende svinger i kort bue til højre, i lang bue til venstre. De skal gøre det, men undertiden kan særligt cyklisterne være slemme til at svinge for brat til venstre.
  Den lange bue til venstre. Dette og det foregående billede viser klart, hvorledes svingninger om hjørner skal foretages. Reglen gælder selvfølgelig kun for de kørende, men fodgængere gør vel i at mærke sig den for at kunne beregne vognens og cyklisters sving rigtigt.

Men nogle få og enkle færdselsregler vil dog altid være nødvendige, og af disse har de vigtigste så at sige været kendt fra tidernes morgen, i hvert fald er der meget der tyder derpå. De historiske forhold desangående er det dog vanskeligt at udrede, da kilderne er yderst sparsomme, men allerede i det gamle testamente findes der steder, der har tilknytning til spørgsmålet. I 4. Mosebog, 20. cap. vers 17 og 21. cap. vers 22, beretter det, hvorledes Israels udsendinge forhandler med de edomitters og de ammoritters konger, sigende: "Kære, lad os gå igennem dit land, vi ville hverken gå igennem dit land, vi ville hverken gå igennem ager eller vingård, - vi ville gå ad kongevejen, vi ville hverken bøje til den højre eller den venstre side, indtil vi er kommet igennem dit landemærke."

I sagnet om kong Ødipus fortælles, at da han engang på vejen traf sin far, uden dog at vide at det var hans far, kom han i strid med og dræbte faderen, fordi denne ikke vile vige af vejen for ham. Det har vel den gang været skik i Attica, som så mange andre steder i verden, at den mindre fornemme skulle vige for den mere fornemme. Men dette har ofte givet anledning til strid og blodsudgydelse, når begge parter ikke havde samme syn på den inbyrdes rang, og som færdselsregel lader denne skik derfor adskilligt tilbage at ønske.

Den vej, på hvilken kong Ødipus og hans uheldige far mødtes, må have været en hærvej. På pilgrimsvejene havde spørgsmålet ikke kunnet komme til at foreligge, idet disse hellige veje var en slags spor-veje, hvor der i sten var udhugget furer, i hvilke hjulene kunne gå. Hvor sideveje stødte til, var der endog også særlige overgangsled, så spor gled jævnt over i spor. Sammenstød har altså her været udelukket, men ganske vist har det også været umuligt at komme uden om de foran kørende, man måtte kønt holde sig på sin plads i vognrækken.

Ved udgravningen i Pompeji har det vist sig, at de fleste gader har haft så smal en kørebane, at der kun har været plads til eet vognspor, som desuden var så dybt, at det har været umuligt at vige. Der må følgelig have været betemte regler for færdselen, således, at det for hver enkelt gade har været påbudt, i hviken retning vognene måtte køre. Der er forhold, der gør det sansynligt, at denne ret vidtgående form for færdselsordning har været gennemført i de fleste af romerrigets betydelige stæder.