Død og begravelse hos indianerne

Titel: En nordamerikansk indianerstamme. Kategori: Menneskelivet 1924. Side 7 af 12 < Tilbage

Død indianernes ejendele. "Begravet" Blackfeet-indianer. Liget er anbragt oppe på et højdedrag, omgivet af sine ejendele. Man tænker sig, at den døde fører dem med sig til det evige liv på 'Sandhøjen'.

Blackfeet-indianerne klæder deres døde i festdragt og medgiver dem til ders lange rejse alle ting, som de kunne få brug for. Det er en almindelig tro, at de dødes sjæle drager langt ud mod øst til et sted, der kaldes 'Sand Højene'. Disse tænkes omgivet af kviksand, således at intet levende menneske formår at trænge ind her. De afdødes sjæle lever herude sammen med deres fangstdyr et liv, som omtrent tænkes identisk med det, de forlod ved dødens komme. I primitive kulturer betegner den fysiske død intet afgørende skel. Mennesket lever videre, blot under lidt andre forhold. Den afdødes sjæl tøver et længere tidsrum (henved 2 måneder) hos familie og venner, førend den begiver sig alene afsted imod øst. I mellemtiden vandrer den om mellem sine gamle tilholdssteder og ses ofte af de efterlevende. Disse sørger i flere måneder over den afdøde og drager ofte ved solopgang op på toppen af en nærliggende højde, hvor de jamrer og græder, samt sårer sig med pilespidser og knive. Som tegn på sorg afskærer mændene nogle tommer af deres hår, mens kvinderne afskærer alt hår, som findes under jævnhøjde med øjnene. De sørgende ifører sig gamle klæder uden nogen prydelser og afholder sig fra alle sammenkomster og relegiøse cermonier. De afsjælede legemer bliver enten anbragt på særligt byggede stilladser oppe i store træer eller oppe på toppen af et højdedrag, omgivet af alle slags ting, som var deres eje i levende live, og som de tænkes at føre med sig til 'Sandhøjene'.

< Tilbage Til side 8 >