1. En nordamerikansk indianerstamme
2. Årsagerne til den uddøende indianerkultur
3. Sortfods-indianerne
4. Tipien
5. Forlovelse og ægteskab
6. Jagt fra en svunden tid
7. Død og begravelse hos indianerne
8. Religiøse ceremonier
9. Tilbedelse af naturen
10. Den såkaldte Bæver-Kultus
11. Hellige danse
12. Malerier i klippehuler
Religiøse ceremonier
Sortfods-indianernes religiøse ceremoni, den såkaldte Bæver-Kultus. Deltagerne er ved at gøre bisontegnet. De holder deres hænder opefter og krummer de to pegefingre imod hinanden, mens de øvrige fingre er lukket, efterlignende bisonens horn.
De levendes liv er præget af jagten og den religiøse fest. Daglivet er i grunden blot en forberedelse til dem. Nu, da de store bisonhjorder er døet ud, kender vi alene den sidstnævnte grundigt. Sortfods-indianernes religion består i den religiøse fest. Hos primitive folk er al religion praksis. Spekulationer over verdens oprindelse og undergang, om gudernes natur og indbyrdes forhold, om deres krav til menneskene osv. finder vi intet af hos Sortfods-indianerne. De har ingen bestemt "tro", ville slet ikke forstå, hvad det vil sige "at tro", men det, som hos dem svarer hertil, er at handle, at udføre dette eller hint i den religiøse fest.
Indianernes religion har stor interesse, idet den giver os et fingerpeg om, hvorledes religionerne overhovedet er opstået. I de sidste 50 års sammenlignende religionsforskning har der været en livlig efterspørgsel efter en løsning på problemet om gudernes opståen, og altid er det de primitive folkeslag, der skal yde hovedskærven til den europæiske indsigts voksen i stedet for, at man burde indse, at guder hører uløseligt sammen med bykultur, i denne har har alt, som opfattes og tænkes, præg af menneske. Sine egne følelser og tanker lægger menneskene over i deres gudsbegreber. I bykulturen møder vi guder, der tænkes med menneskeligt udseende, og som tænkes at handle, føle og ville på menneskelig vis. Derfor kan de tilfredsstilles ved hjælp af gaver ligesom en høvding og finde behag i at høre hymner. Som den etiske udvikling i samfundet får større magt over sindene, præges guderne af disse etiske tendenser, og historien viser os en stadig større udvikling i retning af gudsbegrebets åndeliggørelse.
< Tilbage Til side 9 >