1. En nordamerikansk indianerstamme
2. Årsagerne til den uddøende indianerkultur
3. Sortfods-indianerne
4. Tipien
5. Forlovelse og ægteskab
6. Jagt fra en svunden tid
7. Død og begravelse hos indianerne
8. Religiøse ceremonier
9. Tilbedelse af naturen
10. Den såkaldte Bæver-Kultus
11. Hellige danse
12. Malerier i klippehuler
Malerier i klippehuler
En mand fra oldstenalderen klædt i et dyreskind med takker, øren og skæg. Billedet findes i klippehulen Trois Fréres ved St. Gidions i Frankrig.
Dyrebilleder, malet på væggen i Altamira klippehule i Spanien for ca. 20.000 år siden.
Men hvorfor gør menneskene sig til et med alle dyrene på sletten og i bjergene? Fordi de herigennem er dyrene og derfor kan råde for disses formering, deres antal og villighed til at lade sig jage. For det er disse ting, det drejer sig om for jægeren: at der er nok af hans vildt, og at han kan få ram på det. Men også et andet synspunkt gør sig gældende, han må opretholde den omgivende verden. Verden går ikke af sig selv. Det er en europæisk opfindelse, at verdensuret engang for alle er trukket op, og at alt nok går, som det skal i naturen omkring os. Det primitive menneske derimod må selv opretholde naturordenen, han har ingen guder, der passer bestillingen for ham, han har ingen sikkerhed for, at solen står op igen den dag i morgen. Den religiøse fest bliver således tillige en verdenskabelse i primitiv forstand. I denne stammes levemuligheder: Dyrenes eksistens og formering, at regn og væde vil være forhånden i passende mængder, at uår og sot, krig og andet djævelskab vil holde sig borte, at sol og måne vil holde sig i deres bane osv. Menneskene er guderne, for at tale europæisk, det er menneskene, som skaber alt, og som gennem festens handlinger sikrer udfaldet. Hvad der sker efter den i dagliglivet er blot en følge af det, som udførtes i denne. Mennesket, især høvdingen, har vel en stærk mana, men til at leve livet slår den ikke til. Nej, mennesket må hente kraften udefra, ikke fra guddomme eller slige bykulturelle begreber, men fra alle de reelle mana´er, som dets øje hver dag viser det som kraftfulde, eksisterende magter. Og ved i festen at fyldes med, gøres til et med disse "kræfter", bliver mennesket i stand til at genskabe disse til ny eksistens.
Dybt inde i klippehulerne i frankrig og Spanien, meget længere ned end dagslyset nogensinde kan nå, finder vi talløse billeder af de jagtdyr, som menneskene jagede i disse lande for 15-20.000 år siden. Hvorfor afbildede disse mennesker deres jagtdyr på disse mærkelige steder? - Man kan vanskeligt tænke sig andet end at disse billeder har hørt til religiøse fester, som mere eller mindre har lignet indianernes religiøse fester, som beskrevet i det foregående. Datidens mennesker har ved sådanne søgt at sikre sig et godt jagtudbytte og et lykkeligt liv.
Derved får Blackfeet-indianernes religiøse fester forøget interesse for os, idet de kaster lys over vore forfædres religiøse liv og forestillinger, og over de ældste spor af religion, som vi overhovedet kender.
De fleste af billederne til denne artikel er fra C. McClintock: On the Old North Trail, hvori findes udførlige skildringer af indianerne.
< Tilbage