1. En nordamerikansk indianerstamme
2. Årsagerne til den uddøende indianerkultur
3. Sortfods-indianerne
4. Tipien
5. Forlovelse og ægteskab
6. Jagt fra en svunden tid
7. Død og begravelse hos indianerne
8. Religiøse ceremonier
9. Tilbedelse af naturen
10. Den såkaldte Bæver-Kultus
11. Hellige danse
12. Malerier i klippehuler
Sortfods-indianerne
Sortfods-indianer-Tipi, smykket med billeder af en bison. Beboerne føler sig nemlig knyttet til dette prægtige dyr.
Blackfeet-indianerne, 'Sortfødderne', er en sådan uddøende indianerstamme. De bor nu hovedsagelig op ad Rocky Mountains' østlige rand i staten Montana lige syd for den canadiske grænse, hvor den nyoprettede Glacier National Park er beliggende, og som siden 1910 har været deres fristed. Blackfeed-indianerne har haft en hård skæbne. Sammen med to andre stammer har de før udgjort en stor gruppe af Algonquin-indianernes mægtige slægt. De har levet i stadig kamp med sletternes indianerstammer og haft et område, der har strakt sig fra 0. 540 n. b. i Canada til 0. 450 n. b. i Montana og mod øst til Missouri. Med hestekaravaner havde de stadige handelsforbindelser med Mexico, og i deres hjemlige område fandtes dengang masser af fangstdyr som bæver, elg, bjergfår, bjørn, antilope og især bison. Men efterhånden trængte de hvide dem tilbage til deres nuværende område. Børnekopperne rasede forfærdeligt iblandt dem i 1869, og i 1883 begyndte bisonoksernes store hjorder at uddø. Så var sortfods-indianernes skæbne beseglet. Jorden solgtes til Staterne, og den tidlige så mægtige stamme tæller nu blot ca. 3500 individer. (Køge havde 4600 indbyggere i 1916). Deres nuværende boplads er ublid, stærke storme raser om sommeren, og voldsomme snevejr gør vinteren dobbelt lang og streng. Den nye generation dyrker lidt agerbrug, men løsriver sig forøvrigt efterhånden helt fra den gamle stammekultur, tager bopæl andre steder og glider umærkeligt over i Staternes brogede folkevrimmel. De har opgivet de gamles skikke og relegion.
Gennem de gamle i stammen har vi fået uanede indblik i en helt anden kultur end vor, fornem og alvorlig med en verdensopfattelse af usædvanlig kraft træder den døende kultur os i møde, og har vi først forstået den, fatter vi også, at den måtte gå under, da de hvide trængte indianerne tilbage fra de store jagtdistrikter og langsomt udrydde deres fangstdyr.
< Tilbage Til side 4 >