1. Tarmsystemet - Fordøjelsen
2. Munden og fordøjelsen
3. Spiserørets og mavesækkens anatomi
4. Galdeblærens funktion
5. Faren ved blindtarmsbetændelse
6. Hensigtmæssige spisevaner og en god fordøjelse
Faren ved blindtarmsbetændelse
Mikroskopisk tværsnit gennem mavesækkens væg. Øverst ses slimhinden med de rørformede kirtler der afsondrer mavesaften.
I højre del af underlivet munder tyndtarmen ind i tyktarmens side, således at der neden for indmundningsstedet dannes en hvid pose, fra hvis side der udgår et lille omformet vedhæng, blindtarmen. Dette organ, hvis nytte ingen indtil dato har kunnet udfinde, er hvad man med et fint ord kalder et rudimentært organ, en rest af et større og mere veludviklet tarmstykke, der har tabt sin betydning og er skrumpet ind i tidens løb. I blindtarmens væg findes der store mængder lymfeceller ligesom feks. i svælgets mandler, og måske er det af denne grund, at betændelser er særlig tilbøjelige til at slå sig ned på dette sted. Faren ved blindtarmsbetændelsen er hovedsagelig den, at betændelsen let forplantes gennem væggen ud i bughinden, hvor den let kan brede sig med eksplosiv kraft. Ved en sådan bughindebetændelse lammes tarmens bevægelser, således at afføring og vinde ophører. Disse sidste - ellers mindre yndede - naturlyde er derfor en stor glæde og opmuntring for kirurgerne, når de efter en vellykket operation atter indfinder sig. Det fortælles om en afdød dansk kirurg, at han i sin overstrømmende glæde over dette fænomens genkomst plejede at skænke sine patienter en blank enkrone.
Tyktarmen, der som navnet udviser, er videre end tyndtarmen, går i en stor bue først opad, derpå på tværs lige under mavesækken og dernæst nedad i venstre side af underlivet indtil den til sidst nede i bækkenet går over i en udvidelse i endetarmen, der tjener som beholder for afføringen, inden dennes udtømmelse. Under passagen gennem tyktarmen opsuges kun få egentlige næringsstoffer, men en del vand, således at afføringen til slut har en passende tyk-grødet beskaffenhed. Irriteres tarmen, således at passagen bliver for hurtig, når indholdet ikke at afgive den tilstrækkelige vandmængde, og der fremkommer en diarrhoe. Kun ved de sværeste tarmirritationer som asiatisk kolera skyldes diarrhoen tillige, at der afsondres væske inde i tarmens hulhed.
Endetarmens åbning er omgivet af en meget kraftig ringformet lukkemuskel, der uden viljens medvirkning stadig sammensnører mundingen. Når tarmen udspændes af ekskrementer, bevirker dette trangen til afføring, der fuldføres ved en vilkårlig slappelse af ringmusklen og sammenpresning af alle bugvæggens muskler og mellemgulvet. Foreningen af alle disse musklers tryk kaldes i medicinen "bugpressen", og dette har under mottoet "Bugpressen udtrykker bedst, hvad der skal udtrykkes!" i mange år været det faste navn på de medicinske studenters periodiske festskrift.
En daglig regelmæssig afføring er et af de største goder et menneske kan ønske sig. En forstoppelse fører hurtigt til ildebefindende og nedtrykthed som følge af en selvforgiftning ved det forrådnende tarmindhold. Årsagerne til en kronisk forstoppelse ligger måske til en vis grad i menneskets konstitution, men dårlige vaner og uheldige forhold spiller en stor rolle, og det er på dette område, at kampen må føres.
< Tilbage Til side 6 >