1. Tarmsystemet - Fordøjelsen
2. Munden og fordøjelsen
3. Spiserørets og mavesækkens anatomi
4. Galdeblærens funktion
5. Faren ved blindtarmsbetændelse
6. Hensigtmæssige spisevaner og en god fordøjelse
Hensigtmæssige spisevaner og en god fordøjelse
Billedet viser et stykke tyndtarm, der er skåret over, således at man ser, hvorledes slimhinden ligger i ringformede folder, der forøger den opsugende overflade.
Mikroskopisk præparat af tyndtarmens slimhinde, der viser, hvorledes denne er besat med en række fine "trevler", der giver den et fløjlsagtigt udseende og yderligere forøger den opsugende overflade. Imellem trevlerne ses de små rørformede kirtler, der afsondrer mavesaften.
Det menneske, der har for travlt om morgenen og står op i sidste øjeblik, vil ikke have tid til at efterkomme tarmens krav. Besværlige eller uappetitlige W.C. forhold får andre til at sidde kravet overhørig. Fremtures der hermed, svækkes den naturlige trang efterhånden, og ekskrementerne får lov til at ophobe sig til større skade for sundheden.
Et andet moment af største vigtighed ligger i fødens art. Af dovenskab eller forsigtighed spiser mange mennesker en alt for fint tilberedt kost, der udnyttes så fuldstændigt, at tyktarmen ikke pirres til sammentrækning, men forholder sig sløv og uvirksom. Det er her særligt de celluloseholdige plantedele, der er gavnlige, mens en kost der består af mælk, kød, æg og fint mel byder tarmen alt for lidt "slagger" til at arbejde med. Behandlingen, der bedst kan ordnes af en læge, må derfor og fremmest bestå i at bekæmpe de dårlige vaner, blandt hvilke også et alt for stillesiddende liv og mangel på motion kan regnes. "Hjælp til selvhjælp" bør være forstoppelsesbehandlingens løsen, og afføringsmidlerne og lavementerne, der er udmærket ved pludselig - akut - forstoppelse, kan ved den kroniske form kun betragtes som en slags understøttelse eller fattighjælp, der til og med stadig må forhøjes for at tilfredsstille.
Hensigtmæssige spisevarer og en god fordøjelse er en af hovedbetingelserne, for at den menneskelige organisme skal kunne virke normalt, og megen uartighed hos børn og ondskab hos voksne kan simpelthen henføres under det, der med et populært udtryk betegnes som "mavesurhed", hvad der dog ikke skal opfattes som ensbetydende med "for megen syre i maven".
Mange fordøjelsesbesværligheder er selvfølgelig uundgåelige onder, der i blinde træffer retfærdige og uretfærdige. Et stort antal kunne dog undgås ved anvendelse af lidt sund fornuft, hvortil imidlertid ikke hører særlige tyggesystemer, absolut vegetarisk diæt eller fuldstændig askese, der let fremkalder en anden, mindst lige så ubehagelig form for "mavesurhed". Det sunde menneske skal ikke mærke noget som helst til sin fordøjelsesproces, så længe han ikke byder den det umulige. Der kan ikke nok advares mod en alt for ængstelig overvågen af mavens tilstand, der let fører til den tilstand, som tyskerne med et malende ord kalder "Stuhlhypochondri", ved hvilket hvert opstød og rumlen i maven og hver afførings form, farve og konsistens ængsteligt opnoteres og ender med at være hovedpunktet i tilværelsen.
(Forfatter: H.C. Gram)< Tilbage