1. Om Leonora Christina
2. Corfitz Ulfeldt
3. Et lykkeligt ægteskab
4. Striden mellem Kirsten Munk og Christian IV
5. Dronning Sofie Amalies had
6. Intriger og mordplaner
7. Flugten fra København
8. Fange i Hammershus på Bornholm
9. Jammers Minde
10. Opholdet i Blåtårn
11. Frihed og pension
Flugten fra København
Et udskåret stykke træ og dets meget slidte, grønne silkehylster. Det skal have været båret af Leonora Christina og forlenet hende med trolddomsmagt (Frederiksborg).
Hele sagen havde været en dyb ydmygelse for den Ulfeldtske kreds, og den var således iscenesat, at offentligheden åbent havde taget parti for kongen. Han forfulgte sin sejr og opfordrede rigsrådet til at foretage undersøgelser om Ulfeldts embedsførelse og finans- forvaltning.
Da Corfitz Ulfeldt fik denne meddelelse, og da han frygtede for undersøgelsens partiskhed, idet han pegede på, at nogle netop afsagte kendelser i Dina sagen havde været uretfærdige over for ham, og da det endvidere blev fortalt ham, at han ville blive belagt med arrest, samlede han i hast sine kostbarheder og flygtede med Leonora Christina ud af København den 14. juli 1651.
Udlændighedsårene begyndte. Fra Holland drog ægteparret til Stockholm og senere til Stralsund i Svensk Pommern. Hun var af frygt for danske intriger, trods sin graviditet, forklædt som mand, hvad der skaffede hende adskillige spøgefulde oplevelser. Corfitz Ulfeldt kom i høj gunst hos dronning Christina, Gustaf Adolfs datter, men Leonora Christina synes at have holdt sig noget tilbage. Da dronningen nedlagde regeringen, formåede Ulfeldt ved sin dygtighed og sin rigdom også at sikre sig efterføgeren Karl X Gustafs bevågenhed.
Familien levede stille på slottet Barth, som de havde i pant. Flere forsoningsforsøg med danskerne blev afvist. Da derfor Danmark i 1657 erklærede Sverige krig, lod Ulfeldt, hvis stilling som rigshofmester var ham berøvet, og hvis danske godser var beslaglagt, sig overtale til at blive svenskekongens geheimråd. Han fulgte ham på det berømte tog over de islagte bælter og gjorde alt, hvad han formåede, for at bevæge den danske adel, hvis rettigheder han anså for krænket af Frederik III, til at slutte sig til svenskerne. På en del af dette togt fulgte Leonora Christina ham. Karl Gustaf belønnede ham rigeligt og gjorde ham til en af de svenske forhandlere ved Roskildefreden. Ved denne vandt han selv, at hans ejendomme i Danmark blev ham tilbagegivet og at erstatning for hans tab tilsikredes ham.
< Tilbage Til side 8 >