Intriger og mordplaner

Titel: Om Leonora Christina. Kategori: Menneskelivet 1926. Side 6 af 11 < Tilbage

Hannibal Sehested. Greve Hannibal Sehested var Leonora Christinas svoger, men en bitter uven af Corfitz Ulfeldr. En tid lang havde han samme skæbne som Ulfeldt, men han forsonede sig med kongen og steg atter til magt og værdighed i sit fædreland. Maleri (nu på Frederiksborg) er malet på Frederik III's begæring af Karel van Mander.

Var forholdene i hjemlandet således ikke altid lige lystige, så havde hun andre glæder. Både før og efter Christian IV's død fulgte hun sin mand til Nederlandene og Frankrig, og hun nød i høj grad den virak, som blev ofret på dem begge steder. En fransk memoire fra denne tid skildrer det indtryk, hun ved sin rigdom, værdighed og fornemme og elegante optræden gjode ved selve den franske dronning Maria af Medicis hof.

Ulfeldts lange ophold i udlandet bevirkede imidlertid, at man i Danmark havde gjort indskrænkninger i rigshofmester- embedets myndighed og f.eks. givet de finansielle ledere, rentemestrene, et selvstændigt ansvar. Fornærmet herover holdt Ulfeldt sig tilbage fra hoffet og fra regeringen, formentlig for at fremkalde en krise. Et brud med kongen påfulgte, men Ulfeldts stilling var tilsyneladende urokkelig - da indtrådte der en intrige, som udgik fra dronningens partigængers side og måske havde sit udspring helt oppe fra hendes majestæt. Det meddeltes nemlig kongen, at en offentlig kvinde, Dina, havde berettet, at hun var blevet overasket i Ulfeldts seng af Leonora Christina, som dog ikke havde bemærket hende, men berettet sin mand, at nu var giften til at dræbe kongen i orden. Mens kongen, foruroliget ved denne meddelelse, traf foranstaltninger til sin sikring, hvilket spredte nervøsitet rundt i byen, hvor man intet vidste om anklagen, gik Dina til Leonora Christina og angav, at en kreds af dronningens tilhængere ville bryde ind hos Ulfeldt for at myrde dem og have sikret sig nøglerne til huset hos en af tjenerne. Det viste sig senere, at denne virkelig havde borttaget nogle nøgler, og at de var havnet hos Oberst Walter, den mand, der havde været mellemmand mellem Dina og kongen. Ulfeldt gjorde anskrig og nu offentliggjorde også kongen Dinas beskyldning. Under en proces, hvor Corfitz Ulfeldt var udsat for store fornærmelser, og hvor formerne næppe blev fyldestgørende opretholdt, blev det bevist, at Dinas påstande mod Ulfeldterne var opspind. Corfitz Ulfeldt havde været i udlandet på den tid, da hans bekendtskab med Dina skulle have fundet sted. Han havde næppe før under processen set Dina, og hendes beskrivelse af det værelse, hvor hun angav at have besøgt ham, var fejlfuldt. Der havde således aldrig stået en seng deri osv. Dina blev dømt til døden og henrettet, og Walter blev senere forvist fra landet.

< Tilbage Til side 7 >